Lions Bygholm julebanko i Vesthallen



(Arkivfoto)

Lørdag 3. december kl. 14 afholder Lions Bygholm bankospil i Vesthallen, Fussingsvej i Horsens, i samarbejde med Horsens Freja.

Af Jørn Kildall

Dørene åbnes kl. 12 og der er mulighed for at købe en gang karbonader med ærter og gulerødder i Horsens Freja Café til 60 kr.

Ved bankospillet bliver der bliver spillet 30 x 1 række og 30 x kortet fuld. Udover bankospillet er der mange andre spil til gæsterne.

Efter 15 x kortet fuld bliver der en pause hvor der er mulighed for at købe kaffe, vand, øl og kage.

Overskuddet fra arrangement går til at arrangere Lions Bygholm årlige ældrefest hvor den næste bliver afholdt 20. maj i Forum Horsens.

Lions Bygholm Horsens har snart 50 år jubilæum hvor vi i alle årene har lavet arrangementer hvor penge er gået til at støtte lokalt, nationalt og internationalt.

På vej mod 50-års jubilæum

Lions Club Horsens Bygholm er en humanitær organisation, drevet af frivillige. Den er stiftet 1973
og runder således 50 næste år.

Klubben er den ene af tre Lions-klubber i Horsens Kommune og indgår i Lions Denmark og dermed Lions International. Klubben støtter dermed både lokale, nationale og internationale formål.

Lokalt ydes tilskud til ungdomsarbejde i sportsklubber, spejderkorps og ældreforeninger, desuden til sociale tiltag og til udsendelse af unge på udvekslingsophold – lige nu en enkelt ung fra Horsens-området.

Klubben bestemmer selv lokale formål og modtagere. Fast i kalenderen hvert år er en fest for kommunens ældre, med underholdning, banko og kaffebord.

Nationalt yder Lions Club Horsens Bygholm blandt andet støtte til Lions-prisen, der uddeles en gang årligt til en person eller organisation, der yder noget specielt, enten medicinsk eller socialt.

Klubben bidrager også til Lions’ danske katastrofe- og hjælpefond. Globalt går der penge fra Horsens til en indsats mod blindhed.
 

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024