Lopperne hjalp 8. klasses klassekasse



Søndag 1. maj var der stillet op til loppemarked i skolegården på Østbirk skole. Eleverne fra ottende årgang og deres forældre havde haft travlt med at gøre klar til dagens loppemarked.

Tekst og fotos: Jørn Kildall

8. klasse på Østbirk skole skal til Berlin, og turen til den tyske hovedstad er ikke gratis, derfor satte man gang i at tjene ekstra penge til turen.

Skolen og 8. klasse har modtaget midler fra forskellige sider og de rækker til at man kan bo på et middel hotel og at rejsen er betalt.

Hvis man også skal have penge til at opleve og benytte sig af de mange tilbud som Berlin har, og hvis egenbetalingen ikke skal nå op på et urealistisk niveau, er det nødvendig at man polstrer klassekassen yderligere. Dette var baggrunden for dagens hyggelige loppemarked.

Der var høj aktivitet inden de første interesserede købere dukkede op, og man fik hurtigt lavet nogle iøjefaldende skilte som blev stillet op på Storegade og ved p-pladsen foran Østbirk skole.

Der var godt gang i handlerne, selvom det var første gang for nogle af ”købmændene” som lige skulle finde ud af hvordan man sætter prisen på varerne og ikke mindst – hvordan man ”prutter” om prisen. Men de unge var hurtige til at lære deres nye metier og der kom hurtigt penge i kassen.

Ved dagen ophør kunne gøre kasse op og der blev solgt kaffe, kage, sodavand og lopper for i alt kr. 3.700, -

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024