Sommer er agurketid og tiden hvor de mange unge reklame- og avisbude holder en velfortjent sommerferie, men det er desværre også tiden hvor der kan opstå uregelmæssigheder i omdelingen af aviser og reklamer.
Af Jørn Kildall, redaktør
Østbirk Avis Østjydsk Avis samt andre tryksager bliver omdelt af søde drenge og piger i vores udgivelsesområde, og de er ansat hos FK Distribution som tager sig af den store opgave at koordinere de mange bude, aviser og tryksager så avisen kan lande i omkring 16.000 postkasser hver uge.
Med så mange tryksager kan det ikke udgås at der sker fejl og at enkelte husstande eller veje indimellem oplever at postkassen er tom – det er beklageligt, men det sker. Aftalen er, at budene begynder omdelingen tirsdag eftermiddag og at den sidste avis skal være omdelt fredag.
Hvis avisen udebliver
Hvis du ikke modtager din lokalavis, kan du ringe til FK Distribution på telefon 7010 4000, sende en e-mail til kvalitetvest@fk.dk eller se mere på hjemmesiden www.oestbirk-avis.dk/avisen-mangler
På hjemmesiden kan du altid finde nyeste udgave af Østbirk Avis Østjydsk Avis i elektronisk udgave, samt alle tidligere udgaver. Du kan få avisen elektronisk hver tirsdag på e-mail hvis du tilmelder dig på hjemmesiden www.oestbirk-avis.dk/tilmeld-elektronisk-avis