Michael Nedersøe klar til KV25: Dansk Folkeparti Horsens har valgt sin spidskandidat



Dansk Folkeparti Horsens har valgt deres hold til kommunalvalget i 2025. På billedet ses spidskandidat Michael Nedersøe (midten) sammen med resten af kandidatholdet, klar til valgkampen. Festligt humør og klare politiske ambitioner præger stemningen. (Privatfoto)

KV25 - Dansk Folkeparti i Horsens har afholdt opstillingsmøde forud for kommunalvalget i 2025, og her blev Michael Nedersøe valgt som partiets spidskandidat. Med et stærkt mandat fra medlemmerne er han klar til at kæmpe videre for sine mærkesager.

Af Jørn Kildall

Det var en aften præget af engagement og politisk vilje, da Dansk Folkeparti Horsens samledes for at vælge deres hold til KV25. I spidsen for listen står Michael Nedersøe, der modtog opbakning fra partiets medlemmer og nu er klar til endnu en valgkamp.

Jeg er dybt taknemmelig for den tillid, medlemmerne har vist mig. Jeg vil fortsætte mit arbejde for Horsens med samme engagement, som jeg har haft i de sidste syv et halvt år. Dansk Folkeparti vil fortsat kæmpe for borgernes tryghed, en stærk dansk kultur, en fornuftig økonomisk politik i kommunen og ikke mindst en god og værdig ældrepleje, hvor vores ældre får den omsorg og respekt, de fortjener, sagde Michael Nedersøe efter valget.

Holdet er sat

Med Michael Nedersøe i front ser Dansk Folkeparti Horsens’ kandidatliste til KV25 således ud:

  1. Michael Nedersøe
  2. Kim Back Hansen
  3. Lone Knudsen
  4. Knud Erik Terkelsen
  5. Simon Skov
  6. Michael Bjerg Hansen
  7. Susanne Uhrskov

Listen afspejler en kombination af erfaring og nye kræfter, som skal være med til at sikre partiet en stærk position i byrådet.

Klar til valgkamp

Efter opstillingsmødet er kursen sat mod kommunalvalget i 2025, og Dansk Folkeparti Horsens ser frem til at føre valgkamp for en stærkere og mere handlekraftig kommune.

Foreningen sendte også en stor tak til Nick Zimmermann fra Dansk Folkepartis folketingsgruppe, som styrede aftenens møde som dirigent.

Valgkampen er i gang – og Michael Nedersøe og hans hold er klar til at tage kampen op.
 

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024