Foto: Mads Krabbe
Inflationspakken kommer ikke en dag for tidligt og rummer gode elementer for landdistrikterne, vurderer Landdistrikternes Fællesråd. Dog savner formanden fokus på civilsamfundets selvejende institutioner og forsamlingshuse.
Af Landdistrikternes Fællesråd
Inflationen har buldret derudad den seneste tid, og det har sat sit præg på borgere og virksomheder i hele landet - ikke mindst i landdistrikterne. Fredag præsenterede regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier en politisk aftale om inflationshjælp til trængte borgere og virksomheder.
Og der er flere konkrete tiltag, som imødekommer de store udfordringer, landdistrikterne står overfor. Det vurderer formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
- Som i alle andre dele af landet kæmper både borgere og virksomheder i landdistrikterne med at få budgetterne til at hænge sammen. Derfor er det godt og vigtigt, at der nu kommer en håndsrækning fra et bredt flertal i Folketinget, siger han.
Stærkt med håndsrækning til mindre butikker
Som et led i aftalen afsættes der 75 mio. kr. til mindre dagligvarebutikker og andre energiudsatte fødevarebutikker i de mindre byer såsom bagere, slagtere osv. Halvdelen udgør direkte støtte til den enkelte butik på op til 50.000 kr., den anden halvdel afsættes til grøn omstillingsstøtte, der skal hjælpe med at sætte gang i energiforbedrende tiltag.
- Dagligvarebutikker, slagtere og bagere i de mindre byer er helt afgørende for sammenhængskraften lokalt og fungerer som en livsnerve i landsbyerne. Lige nu kæmper rigtig mange af dem for deres overlevelse, så det er godt og vigtigt, at de får konkret økonomisk hjælp til at komme på fode igen, siger Steffen Damsgaard.
Samtidig giver det rigtig god mening at have det lange lys på, hvad angår omstillingen af landdistrikternes mindre erhvervsdrivende, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd. Fællesrådet har netop kæmpet for, at der både ydes likviditetstilskud og langsigtede omstillingstiltag eller låneadgang for virksomhederne.
- Problemet med høje energiregninger bliver ikke mindre de kommende år. Derfor er det helt afgørende, at vi ikke nøjes med et plaster på såret, men iværksætter tiltag, der faktisk får omstillet de mindre butikker til grønnere og mere økonomiske energiløsninger. Det er meget positivt, at aftalepartierne har haft øje for netop det, siger han.
I aftalen afsættes der desuden 315 mio. kr. til at udskyde betalingsfrister og A-skat og AM-bidrag for alle virksomheder med henblik på at forbedre likviditeten. Konkret vil alle virksomheder i juli og august 2023 få udskudt betalinger med tre en halv og seks måneder.
Det vil også kunne mærkes rundt om i landet, vurderer formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
- Mange mindre virksomheder kæmper stadig med coronalån og sammen med den stigende inflation og energipriser på himmelflugt, har det skabt den perfekte storm. Derfor har vi i Landdistrikternes Fællesråd gentagne gange påpeget behovet for udsættelse af betaling af coronalån og andre betalingsfrister til det offentlige, siger han og tilføjer:
- Jeg er glad for, at Christiansborg har lyttet. For det her tiltag vil give virksomhederne en chance for at sikre deres likviditet, og forhåbentlig vil det være med til at sørge for, at vi også har et stærkt lokalt erhvervsliv i årene frem.
Godt med fjernvarmepuljen, men savner fokus på landsbyer uden for fjernvarmenettet
Et vigtigt element i aftalen er de 200 mio. kr., der er afsat til en afkoblingsordning og fjernvarmepulje, som samlet skal hjælpe borgere med at få udskiftet deres gasfyr.
- Ser man langsigtet på de store udfordringer med dyr og sort energi i landdistrikterne, er det afgørende at få så mange husstande som overhovedet muligt omstillet til grønnere og billigere energikilder. Men udgiften til denne omstilling er uoverkommelig for rigtig mange borgere. Derfor er det meget positivt, at partierne yder en mærkbar håndsrækning, siger han og tilføjer:
- Der er dog også steder i landdistrikterne, hvor det slet ikke er en mulighed at blive koblet på fjernvarmenettet. Jeg havde gerne set, at man havde tilgodeset de borgere og landsbyer, for efter i dag står alle borgere uden adgang til fjernvarmenettet stadig samme sted.
Savner fokus på foreningsliv og civilsamfundsorganisationer
Der er dog elementer, som glimrer med sit fravær, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd. Det handler særligt om støtte til foreningslivet og selvejende institutioner som friskoler, efterskoler og højskoler.
- Det stærke lokale civilsamfund bestående af alt fra fodboldklubben til efterskolen over den frie skole er under ekstremt pres. De stærkt stigende energipriser og den galopperende inflation udfordrer civilsamfundet i en grad, som vil få store konsekvenser for de mindre samfund. Og det går særligt udover børn og unge, hvis dagtilbud, skoler og foreningslivet ikke kan betale de mangedoblede energiregninger, som de står overfor, siger Steffen Damsgaard og tilføjer:
- Derfor er jeg meget ærgerlig over, at de ikke er at finde i aftalen.
Landdistrikternes Fællesråd har tidligere foreslået en lånepulje til civilsamfundets selvejende institutioner samt en økonomisk håndsrækning til forsamlingshusene.
