Ny forening under opsejling: Vi ønsker et kompromis



VESTBIRK - Arbejdsgruppen for grøn energi har besluttet at danne en forening, som kan blive "talerør" for mange folks mening. Der er alt for meget utilfredshed og opgivenhed blandt borgerne, og det stemmer ikke overens med intentionerne om nye projekter. Naturstyrelsen skriver: "Hvordan bliver et naturprojekt til? Målet er at skabe lokal forankring og medejerskab, opsamle lokal viden og undgå konflikter."

Som lokalhistoriker har jeg dykket ned i fortiden og set præcis de samme ideer og meninger fra 1988-90, hvor bølgerne gik højt. Det var inden Brædstrup og Gedved kommune blev en del af Horsens.

Overbevist om et kompromis

Det vældige slagsmål endte med, at man fik klimaminister Lone Dybkjær hertil. Efterhånden overbeviste man hende om, at et kompromis kunne lade sig gøre. Det er krigstider nu, og det ser ikke ud til at stoppe foreløbig. Dengang man startede med at tage projektet op igen og pynte på det, var der fred og ingen fare. Nu er elektricitet en mangelvare, og behovet vokser. Selvom man kan købe sig til det i udlandet, er det godt at være selvforsynet rundt om. Det er netop de toner, som vi hører fra Horsens Kommune, med mere brug af sol og vind. Og som der blev sagt på det nylige Cop 28 møde i Dubai, også andre former for grøn energiskabelse.
 

Vi trækker håndbremsen

Selv om projektet med Gudenåen og de tre søer vil begynde, kan vi stadig blive nødt til at trække i håndbremsen og forhåbentlig blive hørt, så nerven lig det store sluseværk med frislusning og stryg får lov at bestå.

Både klimaminister Dan Jørgensen og EU's leder Ursula von der Leyen udtalte dette.

Vi må beholde vores 2 megawatt fra vandkraft!

Fiskevand og energi må kunne få plads side om side.

Vandkraften afgav så meget vand til fiskene, fordi de købte en ny Kaplanturbine, der kunne lave lige så meget strøm med lidt vand, som de to store Francis-turbiner før havde kunnet.

Desværre nøjedes man kun med én turbine, ligesom man sparede det sandfang ved Bredvad Mølle, som der var lagt op til. Det er her, vi kan forbedre!

Ny forening fortæller mere

Til generalforsamlingen for den nye forening vil vi fortælle mere og vise spændende billeder. Kom og vær med til mødet på Tønning-Træden Friskole.

På udvalgets vegne …

Karen Bækbøl, Træden 8740 Brædstrup
Line Iversen, Gedved og Harry Holm Frederiksen, Aale

 

Lignende artikler

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024