Ny kunderådgiver i Brædstrup sætter fokus på de unge



Michael Tind Larsen foran Sparekassen Kronjyllands filial i Brædstrup

Michael Tind Larsen er ansat som kunderådgiver i Sparekassen Kronjylland i Brædstrup. Her skal han særligt rådgive unge kunder om deres privatøkonomi:

”Det er enormt vigtigt, at man får en god start på sin økonomi og meget spændende for mig som rådgiver at støtte op om, så de unge mennesker kan lykkes med deres planer og drømme. Jeg nyder virkelig at være tæt på kunderne”, fortæller Michael Tind Larsen, der selv er 36 år.

Michael har tidligere arbejdet som rådgiver i Nordea og har i en kort periode siddet i Lunar Banks afdeling for antihvidvask. 

I fritiden går Michael Tind Larsen gerne til koncerter eller tager ud at rejse – allerhelst på dykkerferie med sin hustru, som han netop et blevet gift med i efteråret. Han løber også gerne en tur omkring hjemmet i Åbyhøj eller slapper af med en god bog.
 

Sparekassen Kronjylland

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024