Kirista og Sigurd Tidselbach
ØSTBIRK - Redaktøren rettede i foråret henvendelse til mig for at høre om jeg kunne skrive noget om hvordan det var at holde sommerferie i gamle dage, og straks tænkte jeg på at det jo egentlig var min far der havde været den rette til at skrive netop den historie, men et blik på dåbsattesten anskueliggjorde at det jo faktisk godt kunne være mig der skrev om det der skete i gamle dage – og indrømmet så kan jeg faktisk godt lide at skrive om det der skete i min barndom.
Af Jens Glavind
Jeg vil tage udgangspunkt i året 1974, dels fordi jeg sluttede min første skoleår og dels fordi der rent faktisk skete en del i Østbirk som jeg kan huske, og som giver mig mange dejlige minder.
I 1974 kunne vi børn frit færdes rundt omkring i Østbirk, og selvom trafikken gik lige gennem byen, så havde vores forældre ikke nogen bekymringer med at lade os cykle rundt i hele byen, og netop cyklerne var vores foretrukne transportmiddel.
Cykelhandlerne
I 1974 var Østbirk forsynet med hele to cykelhandlere. Den ene var Otto Ølholm der i mange år var cigar- og cykelhandler. Forretningen der lå på Ryvej 3 var delt op i to afdelinger – cykler i den ene halvdel og cigarer mv i den anden. Vi drenge var altid på jagt efter det sidste nye til vores cykler og mange af de ting der var udstillet i butiksvinduet, var nærmest en uopnåelig drøm, og ofte måtte vi derfor nøjes med at købe ventilgummi eller ting der lå indenfor rækkevidden af vores økonomiske formåen for at bare at komme ind i butikken og beundre de sidste nye cykelmodeller, og det ekstraudstyr man dengang kunne købe. Den 27. januar fyldte Ølholm 70 år, men selvom han for os drenge var en gammel mand, så husker jeg ham som en populær person der gerne ville have en hyggelig sludder med sine kunder.
Lige inden sommerferien i 1974 solgte Grete og Otte Ølholm deres cykle- og tobaksforretning til Krista og Sigurd Tidselbach, og forretningen var lukket i en uge indtil fredag den 21. juni hvor forretningen åbnede i nyistandsatte lokaler. Forretningen åbnede hver dag kl. 06.30, og Tidselbach annoncerede med et bredt udvalg i tobaksvarer og et godt udvalg i cykler. En kombination af tobaksvarer der stod frit fremme på hylderne sammen med cykler i alskens varianter ville i dag have været utænkeligt, men det var der ikke noget unaturligt i, i sommeren 1974 i Østbirk.
Byens anden cykelhandler var Børge Holm, eller rettere så var det egentlig et autoværksted hvor man også kunne få lavet cykler. Børge Holm havde sin forretning på hjørnet af Storegade og Kirkegade - der hvor byens springvand i dag ligger. Børge husker jeg som en mere brovten mand, men absolut rar og venlig. Også på Børges værksted var der ofte fyldt op med gode venner af huset, men det forhindrede ikke Børge i at reparere biler, knallerter og cykler med en cecil i mundvigen, samtidig med at han også kunne snakke med gæsterne på værkstedet.
På tur med Børge Holm
Ved siden af Børges værksted holdt hans NSU Prinz parkeret. Børge var en relativ stor mand men det forhindrede ham ikke i at bruge bilen når der skulle hentes reserveredele. Børges søn Ole er et år ældre end mig, og derfor havde jeg en del kontakt med ham som barn hvor vi legede sammen. En af de helt store oplevelser var når vi fik lov til at køre med Børge til Virklund for at hente reservedele. Det føltes nærmest som en heldagsudflugt, og bare turen i sig selv var en oplevelse for vi børn.
Det årlige indefodboldstævne
I 1974 var Østbirk Hallen relativ ny. En af de helt store begivenheder var de indefodboldstævnet der hvert år i vintermånederne blev afholdt i hallen med Ø.B.I (Østbirk Bygningsindustris Idrætsklub) som arrangør. På grund af forbuddet mod søndagskørsel blev stævnet i 1974 afviklet over 2 lørdage, nemlig den 2. og 9. februar. Østbirk hallen var nærmest fyldt til bristepunktet da stævnet blev afholdt, og hvert år håbede jeg på at min favorit – Stougaards Bogtryk med bla. mit store barndomsidol Jørgen Sørensen – ville vinde turneringen, men holdet måtte nøjes med en 3. plads efter H P Super fra Løsning og Morris fra Horsens.
Frisørerne
I samme uge som fodstævnet løb af stablen døde en af byens fodboldlegender. Hroar Simonsen, der var den ene af byens herrefrisører, døde pludselig den 5. februar. Hroar Simonsen havde siden 1944 virket som frisør fra Storegade 11, og jeg blev af og til klippet der. Det fik dog en brat ende fordi jeg en dag kom hjem med brylcreme i håret, og det syntes min mor var for meget. I dag ville det være helt utænkeligt at man sender sit 8-årige barn alene til frisøren, men det gjorde man altså dengang jeg var barn.
Alternativet til Hroar Simonsen var i 1974 Tage ”Barber” Pedersen der drev sin frisørsalon fra Storegade 15. Tage var også en meget rar mand med en meget velopdragen hund der hed Buster. Buster kunne ligge foran butikken uden snor, og hverken larmende knallerter eller lignende kunne få Buster til at rende af pladsen.
Byens kendte hunde
Apropos hunde så var der også hos naboen en megen velopdragen hund ved navn Bob. Det var Købmand Christensens hund. Vita og Vilhelm Christensen havde købmandsbutikken ”Spar Marked”, byens modernes dagligvarebutik, der var blevet opført få år forinden. Hunden Bob hentede hver dag den avis der blev smidt af på fortovet ved Storegade. Også Bob var velopdragen og en meget velkendt hund i bybilledet.
Senere på året åbnede Spar Marked som Elite Marked hvilket naturligvis blev markeret med en række slagtilbud.
MI-CA
I Østbirk var der i 1974 en efter datidens normer meget moderne forretning hvor der blev brugt hidtil ukendte markedsføringsmetoder, Forretningen hed MI-CA og det forhandlede herre- og drengetøj. Kirsten, Jette, Hans Jørgen, Svend, Ole, Jørgen, Keld og Niels agerede modeller da MI-CA i Østbirk Bio viste forårets nyheder i smart og godt tøj. Jeg husker ikke meget fra modeopvisningen, men filmen der blev spillet efterfølgende, ”Den Grønne Elevator”, står lysende klar i min hukommelse. Sønnerne Michael og Carsten der havde lagt navn til forretningen kendt jeg ganske godt, og da jeg gik i klasse med Carsten, vankede der biografbilletter til hele klassen.
Brugsens nye butik og grillbaren
I 1974 var der i det hele taget rigtig god aktivitet i byens forretninger. Den 28. marts åbnede Brugsen sin nye butik på Storegade, hvor der udover udskænkning af kaffe og chokolademælk var balloner til børnene.
Grillbaren i Østbirk kunne den 12. april fejre 1. års jubilæum. Grillbaren der lå på Storegade 3 var ejet af Jørn Steffensen der i dag bor i Vestbirk. I grillbaren var der en såkaldt kraftmåler og den var populær at prøve for byens unge mennesker. Min barndomskammerat Bo og jeg havde en dag indfundet os på grillbaren, men ikke ret længe, for Bos farmor mente absolut ikke det var et sted vi som 8-årige burde opholde os. I anledning af jubilæet kunne man i øvrigt vinde en grill-kylling hvis man kunne få kraftmåleren op på mere end 100 kg.
Østbirk fik derudover den 4. juni en ny malerforretning, da Bo Kristensen åbnede Bo’s malerforretning.
Mangel på arbejdskraft
Ikke alle steder var det hele fryd og gammen. Asgers bageri måtte i maj 1974 meddele at man på grund af mangel på arbejdskraft ikke længere kunne køre ud med morgenbrød, hverken i byen eller på landturen. Hvornår denne service kom tilbage, erindrer jeg ikke, men i 1980 fik jeg tjansen som reserveremorgenbud hos Asger og Grethe, og på det tidspunkt foregik udbringningen på cykel uden ”slinger i valsen”, selvom morgenturen ofte blev klaret når vi kom hjem fra Pejsegården i Brædstrup.
40-års jubilæum i ØIF
ØIF kunne den 5. juni fejre sit 40-års jubilæum. Festlighederne fandt sted den 1. juni og vi børn var naturligvis på pladsen for at følge festlighederne, men selve jubilæet gjorde ikke det store indtryk på mig. For mig var ÆIF indbegrebet af et fællesskab hvor der blev spillet bl.a. fodbold, og så var der dengang en helt særegen stemning i det gamle klubhus ved Storegade og ikke mindst hos Jens Rude Jensen der passede ishuset lige ved siden af klubhuset.
Østbirks banker ny nye forretningsfolk
I bankverdenen skulle man ikke gå forgæves i Østbirk. I 1974 var der 4 pengeinstitutter i Østbirk, og de annoncerede med at man med virkning den 7. juni åbnede for aftenekspedition fra 17.00 til 19.00 – Horsens Landbobank dog alene fra 18.00 til 19.00!
Endnu en af byens forretninger skiftede ejer i 1974. Den 1. juli 1974 overdrog Helga og Th. Rasmussen Østbirk Boghandel, Storegade 7, til Jørgen Krogh. I åbningsannoncen blev der annonceret med en elektronisk lommeregner med gemmeværk til en fuldstændig afsindig pris, nemlig 595 kr. + moms, men med en kontantrabat på 100 kr.
Sct. Hans i Østbirk
Også for 50 år siden var der Sct. Hans Fest i Østbirk. På pladsen bag Spar Marked – ca. samme sted hvor der holdes Sct. Hans i dag - havde ”en kreds af borgere i Østbirk” i 1974, inviteret alle beboere – nye som gamle – til at deltage. Først på et senere tidspunkt var det Østbirk Borgerforening der blev arrangør.
I 1974 var det imidlertid et andet Sct. Hans Arrangement jeg deltog i. Søndermarken var blevet bebygget i 1970erne, og på to af de ubebyggede grunde, var der i mange år et lokalt Sct. Hans Arrangement. Flere af mine gode barndomsvenner boede på Søndermarken, bl.a. Torsten Jacobsen hvis forældre stadig bor på Søndermarken 2, og Kim ”Politi” Christensen på Søndermarken 1 hvis far var landbetjent. Når bålet var brændt ud på Søndermarken cyklede vi ned til pladsen i byen for at se hvad der skete, men bålet var slet ikke så stort som det der var på Søndermarken og arrangementet nede i byen forekom den gang at være en smule kedeligt.
VM i fodbold - farvefjernsynsdemonstrationsstuen
Fodboldeuforien var ikke rigtig at finde i Østbirk i 1974 selvom sommeren bød på VM i fodbold. Hos Østbirk Isenkram varmede man op til den forestående fodboldbegivenhed, hvor kunder blev indbudt til at kigge op i ”Farvefjernsynsdemonstrationsstuen” hvor man kunne sidde ned og sammenligne bl.a. et Telefunken PALcolor farve-tv i softline til den nette sum af 6.494 kr. Demonstrationsstuen lå, som jeg husker det på Vestbirkvej 4, og bygningen ligger der den dag i dag.
Hjemme hos min mor og far på Rosengade 1 var der ikke farve-tv i 1974 og som jeg erindrer det, var det nærmest uopnåeligt at vi kunne få et farve-tv. Hvad jeg gik glip af anede jeg faktisk ikke, men jeg gik egentlig ikke særlig højt op i det fordi mit VM allerede var spoleret på grund af mine forældres sommerferieplaner.
7 ugers sommerferie og fødselsdag
Når sommerferien nærmede sig, var det som at alt blev mere afslappet og vi børn glædede os afsindigt meget til ferien. Det var ikke mange der skulle på udenlandsrejser, og det var som sådan ikke rejser man så frem til, men nok mere den frihed der var forbundet med ferien. Som barn i Østbirk havde vi hele byen som vores territorium, og vi brugte det meste af byen til at boltre os i.
På hjørnet af Rosengade og Peder Skramsgade var der fx en tom byggegrund der blev brugt som fodboldbane. Her blev udkæmpet mange drabelige kampe mellem flere fraktioner af byens unge, og ofte til store gene for Lægehuset hvor bolden af og til ramte vinderne til Brøgger-Jensens og Arne K. Larsen konsultationsværelser, og det var ikke så populært og slet ikke når de havde patienter.
Jeg fylder år den 14. juni, og det var lige op til sommerferien. Som jeg husker det, var der altid godt vejr på min fødselsdag, men det er sandsynligvis ikke rigtigt. Som barn er forventningerne til ens fødselsdag store og slet ikke som i dag hvor ens fødselsdag helst skal forbigås i tavshed. Det var fast tradition at skolekammeraterne kom til fødselsdag hjemme på Rosengade hvor gæsterne fik sodavand røde pølser og kagemand. De røde pølser gik jeg meget op i ,og dem hentede jeg sammen med min mor hos byens slagter Jens Snedker, der på daværende tidspunkt havde forretning i Storegade 4. Der blev også købt hamburgryg, der var og er en af mine livretter, for om aftenen kom familien naturligvis forbi til middag for at fejre mig.
På grund af det gode vejr foregik det meste af fødselsdagen altid ude i haven hvor der blevet spillet bold eller leget nogle af de udendørslege der dengang var en fast bestanddel af vi unges verden.
Få dage efter min fødselsdag fik vi så sommerferie fra skolen, og hele 7 uger kunne jeg så se frem til hvor der ikke var noget på programmet udover 3 ugers sommerkrydstogt rundt omkring i de danske farvande, men jeg kedede mig aldrig et sekund. Vi var mange børn der legede sammen, og vi var altid meget kreative i vores gøren og laden og slet ikke ødelagt af mobiltelefoner, computerspil etc.
Sommerferie langt fra Østbirk
Fra jeg var 5 år gammel, havde mine forældre en sejlbåd, og hver eneste sommerferie var vi på et ca. 3 uger langt togt rundt omkring i Danmark. Jeg lærte på sommerferien en del om geografi og historie, og hvor smukt og forskelligartet Danmark kan være. Den dag i dag har jeg en stor forkærlighed for at rejse rundt og besøge alle afkroge af Danmark, og ikke mindst vores mange smukke og skønne øer hvor der hersker en helt speciel stemning.
Da der blev spillet VM-finale mellem Vesttyskland og Holland lå vi med båden i Langør på Samsø, hvor vi var blæst inde. Sommervejret i 1974 var en kold omgang, og der var ikke en eneste meteorologisk sommerdag, hvilket vist nok kun er sket i 1962, 1974 og 1979.
Vesttyskland vandt som bekendt finalen 2-1, men på Samsø hvor også en del tyske sejlere var indeblæste, blev der arrangeret fodboldkamp mellem drengene fra henholdsvis Tyskland og Danmark, og den kamp vandt vi, godt anført af min halvonkel Peter Lindum, der allerede dengang var en ganske habil fodboldspiller.
Østbirk var verdens navle
Selvom jeg lærte en del om Danmark på vores sommerferier, så savnede jeg Østbirk rigtig meget. Jeg telefonerede næsten dagligt fra en telefonboks til min farmor i Østbirk, hvor jeg var spændt på at høre om nyt fra byen, og som dagene gik glædede jeg mig mere og mere til at komme hjem til mit elskede Østbirk.
I min lille verden var Østbirk verdens navle, og hele min verden udgik fra min barndomshjem på Rosengade 1 og hos min farmor på Storegade 42. Alt var trygt og godt, og jeg kendte stort set alle i Østbirk herunder byens forretninger hvor jeg jævnligt havde min gang fordi jeg som dreng gik byærinder for sine forældre, min farmor og flere af byens ældre borgere.
Når jeg kom tilbage fra sommerferien, gik den første dag med at cykle rundt til venner og bekendte for at tjekke op på at alle havde det godt, og om der var sket noget i byen efter mit lange fravær.
Portoforhøjelse
Byens handlende annoncerede flittigt i Østbirk Avis, men redaktøren måtte op til sommerferien indrykke en annonce hvor det stod at læse, at postvæsenet helt urimeligt havde forhøjet portoen med 50 % hvorfor det var nødvendigt at forhøje annoncepriserne.
Ny forretning og ny bager
Den 31. juli åbnede atter en ny forretning på Ryvej 4, hvor Else Nonbo åbnede en ny frisørforretning med navnet ”Salon Lene”.
Den 3. august overtog Gerda og Niels Karlsmose Østbirk Bageri på Storegade 19 efter Jonna og Jens Follesen, der efter bare 2 år på lokaliteten valgte at sælge forretningen videre. Som åbningstilbud kunne man bl.a. købe rundstykker for 40 øre pr. stk. og 3 liter letmælk for 4,75 kr.
Fugleskydning hos L.E.Mortensen
En af sensommerens store begivenheder var den årlige fugleskydning. Den 1. september blev der afholdt fugleskydning på L. E. Mortensens Plads bagved ved Storegade 60 og 62. Der var optog med den afgående fuglekonge gennem byen, og der var altid en stor flok børn der cyklede bagefter. På skydepladsen samlede vi patronhylstre op, og hvis man var heldig vankede der ofte en sodavand eller to, enten på pladsen eller i privaten hos min barndomsven Peter Sigfred Mortensen – søn af L.E. Mortensen, der boede i Storegade 62.
Østbirk fik kommunens første lysregulering
Et af årets helt store højdepunkter var indvielsen af lysreguleringen i Østbirk der fandt sted den 1. oktober. Som jeg husker det var det meste af byen samlet da byens landbetjent I.C. Christensen trykkede på knappen og satte lysreguleringen i gang. Der gik nogle år inden lokalbefolkningen respekterede den røde lys, og det resulterede i nogle gevaldige sammenstød i, bl.a. da Manufakturhandler Otto Christensen kørte over for rødt, og fik totalskadet sin metalbrune Opel Kadet i et sammenstød.
Efterårsmesse
I oktober var der efterårsmesse i Østbirk Hallen, hvor Østbirk Handelsstandsforening, ønskede at vise lokalbefolkningen hvor godt og billigt man kunne købe i sin egen by. Om lørdagen underholdt Sigfreds Fodvarmere og om søndagen var det ”Sla ba da ba dulle Mette”, kendt fra Dansk Toppen der lagde gaderne øde i Østbirk, for alle borgerne i byen skulle naturligvis opleve den kendte Dansk Top sangerinde.
Historien fortsætter
Selvom der er gået 50 år, føles det nærmest som om det var i går. I min barndoms Østbirk var alt trygt og godt og der var frem for alt liv i byen og mange spændende forretninger der blev drevet af nogle meget karismatiske personer.
Det er ikke muligt at berette om alle forretningerne, men det skal der nok blive rettet op på et senere tidspunkt. Fortvivl ikke- Gartner Jonsson, Fru Blom, Jens Andreas Nielsen, Otto Christensen, Maler Bødtker, Urmager Ewald Rasmussen, Østbirk Hotel, Jens Snedker, Stougaard, Blikkenslager Møldrup, Boghandlerne, Købmand Jensen, Ismejeriet, Biografen, Valeur, Else og Erik Therkelsen, Den lille skomager, Svendsen fra Posthuset og mange andre skal nok blive ”genoplivet” på et senere tidspunkt.
Rigtig god sommer
