Hövelhof Kirche
En tur til Hövelhof: Østbirk skole tog den 19. marts af sted mod Hövelhof for at være med i et større EU-projekt.
Af Mia Christensen, Nathalie Andersen og Ida Jacobsen – 9. årgang
Østbirk er medlem af et EU-projekt (Erasmus+), og Østbirk er ikke ene om dette. Island, Spanien og Tyskland er også medlem af projektet. Her kan du læse om deres spændende og vilde tur til Hövelhof-Tyskland
“Jeg oplevede en masse nye kulturer, jeg synes det var megaspændende og jeg fik en masse nye venner." Udtaler Nathalie Andersen
Vores tur
Vores tur startede, da vi mødte ind på Horsens Banegård søndag den 19/3, omkring klokken 10:00.
Vi var allerede meget spændte, da vi mødte ind og var så klar til at tage afsted mod Hövelhof.
Turen derned var lang, vi var spændte, men stemningen var god, da vi alle havde store forventninger til turen, og vi glædede os til at møde vores værtsfamilier.
Ankomst
Det var helt fantastisk at ramme Hövelhof. Da vi steg ud af toget, stod alle vores værtsfamilier klar og tog godt imod os. Nogle havde endda medbragt skilte.
Vi fik alle sagt farvel til vores venner, og kørte så med vores værtsfamilier hen til det, der ville blive vores hjem, de næste par dage.
Vi blev taget godt imod af vores værtsfamilier med aftensmad og senge, der allerede stod klar og ventede på os.
Dagene i Hövelhof
Vi mødte ind på skolen kl. 07:40. Så tidligere end de fleste af os danskere er vant til. Men det var nogle gode og spændende dage, hvor vi fik nye venskaber. Vi lavede samarbejde, var på museum, så på vindmøller, var ude og hjælpe naturen og holde marketplace. Marketplace går ud på at alle landene tog nogle specialiteter med fra deres lande, som alle andre så får lov til at smage på.
Farvel
Fredag og lørdag, var begge nogle meget sørgelige dage.
Det var dage med masser af tåre og farveller. Fredag blev der afholdt afslutningsfest for alle. Vi spiste god mad, dansede, sang, snakkede og hyggede os sammen, allesammen.
Og da festen sluttede klokken 21:00, tog folk til efterfester, hvor der også blev hygget og sagt farvel. Lørdag vågnede vi op og med triste hjerter, pakkede vi vores sidste ting sammen, og tog så med vores værtsfamilier ned på stationen for at sige et sidste farvel.
Flere græd og fik tårer i øjnene, da der skulle siges de sidste farveller.
Vi satte os tæt på vinduerne og vinkede farvel til vores værtsfamilie, da toget begyndte at køre.
Hjemturen
Vi sov og snakkede en hel masse sammen på turen hjem, og selvom vi var triste, glædede vi os også til at komme hjem og se velkendte ansigter.
