Det spørgsmål er jo nok i høj grad et spørgsmål om tro – men lad os se på det.
Af Per Bonde
Først må vi lige se, om myndighederne allerede har en holdning til spørgsmålet.
Det fremgår ikke med al tydelighed, at der er taget stilling til nissernes status i Danmark. Regeringen har lige udsendt ghettolisten, der jo også kan opfattes som en liste over parallelsamfund i Danmark, og i den er der ikke nævnt noget om nisser, hverken i år eller tidligere.
Vi kan så lige prøve at se på kriterierne for, at nogen hører hjemme på ghettolisten i forhold til, hvad vi ved om nisser. Der er fem kriterier, der kigges på – indkomst, uddannelsesniveau, kriminalitet, arbejdsløshed og andel af etniske minoriteter.
Økonomi
Vi har ingen rigtig viden om nissers økonomiske forhold, men vi hører om nissekonger, fester samt at de ofte giver gaver, og da vi heller ikke ser dem tigge på gadehjørnerne, må vi antage, at de er nogenlunde selvfinansierende.
Uddannelse
De nisser der har taget job som julemandens hjælpere, må nødvendigvis have en høj teknisk uddannelse, hvis de skal kunne fremstille, alle de ting nutidens børn ønsker sig af julemanden, alternativet er selvfølgelig, at nisserne har magiske evner, og så er uddannelsesniveauet jo ret beset ligegyldigt.
Kriminalitet
Med hensyn til kriminalitet, går der historier om, at nisser i tidligere tider har gjort livet surt for menneskene ude på landet, såsom at gøre juleøllet surt. Nyere forskning har imidlertid vist, at surt øl kan komme af mange andre ting end nisser, og ofte gik sladderen om, at den ramte ikke havde sat grød ud til nisserne, og så er det vel egentlig OK, at nissen lige sender en markant hilsen om, at vi er her altså også. I øvrigt er der mange flere historier om gode gerninger nisser har gjort.
Arbejdsløshed
Så vidt vides kom nisserne til Danmark engang i vikingetiden, og man kan jo tænke sig, at de flyttede hertil, fordi livet her var bedre end der hvor de kom fra. Ingen kendte til dem, og derfor var der ingen, der stillede krav til dem. Men det er jo ikke det samme som at sige ,de var arbejdsløse. Formentlig var det sådan dengang som nu, at de arbejder i det skjulte, dog lidt mere synligt nu hvor julens gaveræs fylder en stor del af året.
Etnicitet
Det sidste kriterie – etnicitet – er et lidt kildent spørgsmål. Da nisser bliver utroligt gamle, må vi forvente, at en meget stor del af dem fortsat er 1. og 2. generations indvandrere, hvorfor nisser sikkert vil score højt på netop det punkt. Omvendt har de haft mellem 1000 og 1200 år til at integrere sig, så mon ikke de om nogen er blevet bærere af danske traditioner, måske i så høj grad, at de er traditionsbevarende.
Ikke på ghettolisten men i en anden verden
Med ovenstående gennemgang, kan vi se, at nisser ikke kvalificerer til at være et parallelsamfund, men på den anden side er der ingen af os, der nogensinde har set en rigtig nisse. Men ingen af os er vel i tvivl om, at de er der. Alene brugen af udtrykket – nisserne har været på spil – viser de er en accepteret del af vores samfund på linje med så mange andre ting, vi heller ikke kan se, f.eks. politikernes samvittighed. Konklusionen må være, at nisserne lever i en verden, der tydeligvis grænser op til vores, og at deres liv og levned er til stor gavn for os mennesker – ikke mindst i juletiden.
