ØSTBIRK - Avisens 'hus-historiker', Jens Glavind, har været i arkiverne og på hukommelsens hylder for at tegne et levende billede af julen i Østbirk for 50 år siden. Her tager han læserne med på en rejse tilbage i tiden, hvor meget er genkendeligt, men alligevel helt anderledes end hvordan vores samfund ser ud i dag. Nyd læsningen og de mange spændende avisudklip.
Af Jens Glavind
2022 og 2023 har været præget af overskrifter om krig og energikriser, og det er ikke just det, der skal til for at komme i den rette julestemning. Nutidens kriser er naturligvis alvorlige, men konsekvenserne af en krise føltes mere alvorlige i gamle dage. For 50 år siden, i 1973, var der også krise, og det er baggrunden for, at jeg tager læserne med på et historisk tilbageblik om, hvordan det stod til i julen 1973 i Østbirk, men først lidt forhistorie.
Da Mellemøsten skruede op for olieprisen
I kølvandet på 1960'ernes økonomiske opsving opstod energikrisen. I oktober 1973 satte de arabiske olieproducerende stater priserne på olie markant i vejret og besluttede at stoppe for olieeksport til bestemte lande. Det gjorde de for at presse Vesten til at stoppe støtten til Israel, der var i krig med Syrien og Egypten. De økonomiske effekter var store, og i Danmark, hvor olie udgjorde 90 % af energiforbruget, blev der indført bilfri søndage, olien til industri og transport blev begrænset, vinduesbelysning i butikker blev forbudt, og folk var tvunget til at nedsætte deres energiforbrug i hjemmene. Selvom de fleste restriktioner blev hævet allerede i 1974, var energikrisen med til at sætte gang i en økonomisk nedtur, der varede til ind i 1980'erne.
Få fik køretilladelse
Det er nøjagtig 50 år siden, at Danmark oplevede energikrisen, og det satte naturligvis også sine spor i lokalområdet, hvor mange sikkert stadig husker de bilfri søndage, hvor det var meget begrænset, hvem der kunne få tilladelse til at køre bil. På rådhuset i Gedved deltog borgmester Mogens Heilesen som sagsbehandler på de mange ansøgninger, der indløb, og nogle af dem, der fik tilladelse til at køre bil, var min far og farbror, der som dyrlæger havde behov for at køre på sygebesøg på egnens mange gårde. På rådhuset i Gedved herskede der kaos med de mange køretilladelser, der skulle udstedes, kunne Horsens Folkeblad berette den 10. december. Byrådet og administrationen kunne også mærke energikrisen, fordi der var halvkoldt på rådhuset, og de lokale politikere bød også ind med forslag, der kunne begrænse energiforbruget. Margit Lysdal foreslog at lukke børnehaverne mellem jul og nytår, og viceborgmester Harris Jensen fra Østbirk foreslog at lukke for varmen i klubhuset ved idrætsanlægget og henviste samtidig brugerne til at anvende lokalerne i Østbirk Hallen, "der jo var varmet op"! Harris Jensen var i de følgende dage fungerende borgmester, da borgmester Heilesen skulle på ferie, og den 13. december blev det politisk besluttet, at skolerne skulle holde juleferie tidligere end beregnet, ligesom man efter nytår kun skulle have åbent de første 4 dage i ugen, men med forlænget undervisning, så man kunne holde skolerne lukket om fredagen. Klubhuset i Østbirk blev også lukket.
Varmeværk uden varme?
Efterhånden som julen nærmede sig, spidsede situationen yderligere til, og Østbirk Varmeværk måtte i december gøre opmærksom på, at oliesituationen nu var blevet så alvorlig, at varmeforbruget skulle sættes ned med mere end 25 %. Varmeværket vidste ganske enkelt ikke, om man kunne få mere olie inden jul, så det må have givet anledning til bange anelser hos byens borgere, da Varmeværket indrykkede en annonce om de alvorlige forhold i Østbirk Avis den 14. december 1973. November 1973 sluttede af med ekstreme kuldegrader, og december var også en relativt kold måned, så situationen var kritisk i Østbirk, hvor det meste af byen blev varmet op med olie. Borgerne i Østbirk kunne dog ånde lettet op, da varmeværkets formand Kjeld Gram i Horsens Folkeblad den 15. december kunne meddele, at der nu var olie nok til en varm jul i Østbirk, da varmeværket nu havde sikret sig olieleverancer til at forsyne værket julen over, men med en løftet pegefinger gjorde formanden opmærksom på, at det fortsat var absolut nødvendigt, at forbrugerne sparede på varmen.
En jul uden julebelysning
I Østbirk måtte Handelsstandsforeningen, ligesom i andre byer, notere, at man af energisparehensyn ikke måtte opsætte julebelysning. For at kompensere for den manglende juleudsmykning udvidede Handelsstandsforeningen det årlige julelotteri med en ekstra trækning den 24. december, hvor man kunne vinde en kaffemaskine, 3 kvarte grise, 14 gavekort, 50 flasker rødvin og meget andet. Østbirk Julelotto, som det hed, havde over 300 gevinster og 13 hovedgevinster med en samlet præmiesum på 10.000 kr. Lotteriets hovedgevinster, bl.a. en stereoradio og 2 autodæk, blev udstillet i Bodholts butiksvindue (Storegade 18). Bodholt lukkede sin købmandsbutik den 1. november 1969, men butikken fandt anvendelse til mange forskellige aktiviteter i de kommende år.
En stærk handelsstandsforening anno 1973
Handelsstandsforeningen var endnu i 1973 en meget stærk forening med omkring 70 aktive medlemmer, heraf omkring 30 lokale butikker. I november 1973 etablerede Leon Jensen en manufakturhandel på Ryvej 7. Forretningen fik navnet ”MICA” efter sønnerne Michael og Carsten. Egon Adamczsky etablerede en møbelfabrik på Industrivej, Jørn Steffensen åbnede en grillbar i Storegade 3, og H.J. Valeur flyttede sin forretning fra Storegade 26 til Ryvej 8A. Det var også året, hvor Lilly og Poul Falk overdrog Østbirk Isenkram til radio- og elektroniktekniker Børge Mikkelsen. En børnehaveklasse blev etableret på Østbirk Skole, som yderligere blev udvidet. Sattrupvejen blev nedlagt for at gøre plads til udvidelsen, og Yding Skole, opført i 1954 og som i flere år kun havde fungeret som forskole, blev nedlagt. På Kokhus (Stenkærvej 1) uden for byen drev Karen Nørgaard – datter af den gamle skomager Christensen og gift med gårdejer Kai Nørgaard – en forretning med udleje og salg af gymnastikdragter m.m. I 1973 gik Oskar Jørgensen, der havde været varmemester for fjernvarmeværket siden dets oprettelse, på pension og blev afløst af Erling Mikkelsen. Endelig kunne man notere, at Kai Leon Jensen fungerede som tømrer- og snedkermester på Skjoldborgsvej 4. Jo, 1973 var i sandhed et år, hvor der var gang i Østbirk, og hvor man stort set kunne få alt uden at skulle forlade byen.
Arrangementer uden konkurrence fra tv og sociale medier
Handelstandsforeningens juleprogram bød på en julekoncert lørdag den 15. december kl. 19.30 i Østbirk Kirke. En koncert lørdag aften i kirken var noget, der kunne lade sig gøre dengang, og kirken var fyldt til bristepunktet. Der var ikke et hav af tv-kanaler og sociale medier, man skulle konkurrere med, og derfor var det muligt at få lokalbefolkningen til at bakke op om sådanne arrangementer. Lørdag den 22. december havde butikkerne åbent til kl. 20.00, og der var musik i gaderne og salg af lykkepakker til 1 kr. stykket. Klokken 15.30 og 17.00 var der gratis biografforestilling for børn, hvor der blev vist et Tom & Jerry tegnefilm-show. Mange havde i 1973 besluttet at lave to biografforestillinger, fordi situationen i 1972 havde været sådan, at der kun var plads i biografen til halvdelen af de børn, der var mødt frem.
Frem med popcornene – i Østbirk Bio
Jeg husker tydeligt den hyggelige stemning, der prægede byen, hvor butikker og gaderne i byen var fyldte med lokale, der skulle gøre deres juleindkøb. Det var magisk at sidde i en propfyldt Østbirk Bio med en sodavand og slikpose. Jeg husker også, hvor hyggeligt det var i byen efter biograforestillingen med rigtig julestemning i hele byen. Juleudsmykningen var, som nævnt, ikke blevet sat op, og som alternativ hertil skabte forretningsfolkene i Østbirk hygge ved lørdag og søndag den 22. og 23. december at tænde levende lys i butiksvinduerne, og det står stadig meget klart i mine erindringer.
Følgende stod at læse i Horsens Folkeblad den 19. december 1973:
”Der er energikrise – også i Østbirk. Det præger selvsagt byens gader og forretninger. Ingen lys i granguirlanderne. Ingen lys i det store juletræ. Men lysene i forventningsfulde barneøjne kan næsten opveje savnet af den traditionelle illumination.”
En by med juleudstillinger i vinduerne
Som barn kunne man få timer til at gå med at cykle rundt i byen og se på butikkernes juleudstillinger, og var man heldig, vankede der en småkage hos en af byens to bagere eller et stykke slik i en af byens på daværende tidspunkt tre købmandsforretninger. På Østbirk Apotek, hvor jeg ofte havde min gang for at hente medicin til min fars dyrlægepraksis, var det magisk, når apoteker Peuliche kom frem i butikken og gav min søster og jeg to hvide poser indeholdende store mørke stykker kandis på snor. Der var mange sjove og specielle butikker i Østbirk i 1973, og jeg kom i dem alle fra tid til anden, fordi jeg som barn ofte gik byærinder for min farmor og andre, hos hvem jeg havde min gang som barn.
Min far han er bager og han bager kager …
I 1973 var der kun én tv-kanal, og alle fulgte med i tv-julekalenderen "Vinterbyøster". Julekalenderen var en dukkefilm, der tog udgangspunkt i, at familien Caramella fra Cirkus Caramella i december boede i deres bedstemamas villa i stationsbyen Vinterbyøster. Papa Carlo, Mama Flora og deres datter Dorabella havde sammen med deres øvrige familie travlt med at træne til den kommende cirkussæson. I serien mødte man nogle fantastiske figurer, fx Stempelquist, der bestyrede byens kontrolhus, tryllekunstneren Alfred, Julius – den lokale bagersøn, der bliver venner med Dorabella og drømmer om at blive cirkusartist, mens Dorabella egentlig helst vil stå i en bagerbutik. Derudover viste DR også 4 afsnit af "Tyllefyllebølleby Banegård" med bl.a. Jytte Abildstrøm, Hans Christian Ægidius og Gotha Andersen, så underholdningen var i top for os børn i 1973.
Beskeden brugsuddeler, lavede flot mersalg
På trods af energikrisen og kørselsforbuddet var byens handlende optimistiske og godt tilfredse med julesalget i 1973. I Horsens Folkeblad kunne man under overskriften ”Julehandlen viser hamstringstendens” læse, at Østbirk Brugs havde mærket en stigning i julesalget. Brugsuddeler Sv. Aage Nielsen blev citeret således: ”Det er fordi folk hamstrer, forretningen er tømt for plastikvarer. Ellers er julehandlen jævnt hen den samme, måske har vi solgt en del flere stearinlys på grund af el-situationen.” Østbirk Brugsforening var dog svært tilfredse med salget i 1973, hvor man på generalforsamlingen i december kunne melde om et mersalg på 20 %.
Det var ikke kun Handelsstandsforeningen, der lavede arrangementer for borgerne i Østbirk. Den 19. december var der julekomsammen for pensionistklubben, hvilket foregik i den lokale opvarmede hal, hvor overlærer Ejnar Gaardmand fra Horsens viste lysbilleder fra Østbirkegnen. Som et ekstra indslag kom lokale Ulla Søndergaard med ”sine børn” fra Vestbirk Legestue for at synge og spille julesalmer.
Julebanko og juletræer til fem kroner!
Østbirk Idrætsforening annoncerede et stort julebankospil den 22. december kl. 20.15 i Østbirkhallen, hvor der var 30 ænder, 2 sulefade og 2 x 24 øl på højkant. På hjørnet af Ryvej/Ydingvej blev der samme dag solgt juletræer til 5 kr. pr. stk!
I skarp konkurrence med alle aktiviteterne i Østbirk lokkede Sandvad Kro med ”Gammeldaws Krobal”, hvor Bjarne og Benny spillede fredag den 21. december og lørdag den 22. december samt juledag og nytårsaften. Måneden forinden havde jeg min debut på Sandvad Kro – ikke til et krobal, men til en familiefest, da min farmor rundede 70 år den 25. november. Også Voervadsbro Kro bød sig til med levende musik, men kun 2. juledag, hvor der kunne danses i kroens nyetablerede ”Restaurant Gudenåen”. Under mottoet ”Hvor tager man hen i disse sparetider?” opfordrede man både før og efter jul lokalbefolkningen til at prøve den gode mad i Voervadsbro.
Lokal opbakning til julestemningen
Julen i 1973 var en jul i krisens tegn, men datidens mange lokale butikker og god lokal opbakning fra byens borgere gjorde, at der var en rigtig god julestemning, og de handlende var godt tilfredse med julesalget. Energikrisen gjorde sit til, at man rykkede sammen, og på grund af kørselsforbuddet og de generelle opfordringer til at spare på energien var Østbirkborgerne ”tvunget” til at blive hjemme, hvilket skabte en helt speciel stemning, jeg ikke sidenhen har oplevet på tilsvarende måde i Østbirk.
God jul
