Præstegårdsstien – en lokal motions- og oplevelsessti



Præstegårdsstien ved Sneptrup Præstegård udenfor Tebstrup forener naturoplevelser med kulturformidling, og skaber en ny ramme om leg, læring og motion i naturen. Onsdag den 22. marts kl. 19.00 på Hovedgård bibliotek kan du høre Niels Povlsgaard fortælle om projektet.

Det har været første skridt mod at åbne området omkring præstegården op og gøre det tilgængeligt for alle. Derudover er stien et eksempel på, hvordan et lokalt, grønt partnerskab på tværs af kirken, skolen og det lokale foreningsliv har skabt et nyt fællesskab, som sætter en ny dagsorden for naturgenopretning, klimatilpasning og bæredygtighed. 

Om Niels Povlsgaard: Arkitekt ved en landskabstegnestue, har tidligere arbejdet som projektleder vedr. udviklingen af Hærvejen, og været formand for Ovsted Tåning Hylke Menighedsråd, som varetager Sneptrup Præstegård. 

Præstegårdsstien – en lokal motions- og oplevelsessti. Niels Povlsgaard fortæller om projektet.
22. marts, kl. 19.00, Hovedgård bibliotek.
 

Horsens bibliotek

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024