- Det er et problem, hvis anbefalingerne og investeringerne ender med at koncentrere sig i regionernes største byer, for vi ved fra finanskrisen, at kriser kradser hårdest på landet, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
Det er altafgørende, at de syv regionale vækstteams får en positiv og konkret betydning for SMV’ere og mikrovirksomheder uden for de største byer. Det mener Landdistrikternes Fællesråd.
Af Landdistrikternes Fællesråd
Syv regionale vækstteams skal komme med anbefalinger til, hvordan man bedst investerer i lokale ”erhvervsfyrtårne”, så der også er et stærkt dansk erhvervsliv i coronakrisens kølvand. Sådan lyder grundtanken bag de regionale vækstteams, som regeringen med erhvervsminister Simon Kollerup (S) i spidsen lancerede sammen med sine støttepartier og Alternativet i begyndelsen af marts.
Arbejdet er skudt i gang, og det er afgørende, at de regionale vækstteams har fokus på at investere i og udvikle lokale fyrtårne, som gavner udviklingen i de små- og mellemstore virksomheder (SMV’ere) samt mikro-virksomhederne uden for de største byer.
Det mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
- Vi har i den grad brug behov for at investere i en stærk decentral erhvervsudvikling, og det allerstørste potentiale for øget produktion, flere arbejdspladser og eksport ligger klart hos SMV’erne og mikrovirksomhederne, siger han og tilføjer:
- Både mikrovirksomheder og SMV’ere er en vital del af erhvervsstrukturen rundt i landet. De udgør fundamentet for et helt lokalområdes arbejdspladser og har det største udviklingspotentiale. Derfor opfordrer jeg de seks regionale vækstteams uden for hovedstaden til at have fokus rettet mod udviklingen uden for den største by i vækstteamets område således, at hovedfokus ligger på SMV’erne og mikrovirksomhederne.
Hvert vækstteam er knyttet til en af syv landsdele og skal komme med anbefalinger til, ”hvordan der bedst investeres i at opdyrke lokale erhvervsfyrtårne, som kan genstarte væksten i de enkelte landsdele”.
- Satser de regionale vækstteams på udviklingssamarbejder og erhvervsfyrtårne med afsæt i de store virksomheder omkring de største byer, så har man fuldstændig fejlet på intentionen om at skabe flest arbejdspladser, mest produktion og størst stigning i eksport. Disse potentialer indfries allerbedst hos SMV’ere og mikrovirksomheder, siger Steffen Damsgaard og tilføjer:
- Klyngemodellen går ud på, at man skal understøtte de erhvervsfyrtårne, regionen allerede har. Risikoen er, at styrkepositioner lokalt ikke kommer i spil i forhold til vækstteamets arbejde og i stedet for skal forløses med yderligere initiativer.
Kriser kradser hårdest på landet
Og der er i den grad behov for at sikre væksten i landdistrikterne, understreger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
- Det er et problem, hvis anbefalingerne og investeringerne ender med at koncentrere sig i regionernes største byer, for vi ved fra finanskrisen, at kriser kradser hårdest på landet, siger han med henvisning til udspillet Genstart Hele Danmark, som Landbrug & Fødevarer og Landdistrikternes Fællesråd præsenterede i juni 2020.
Heri fremgik det af tal fra Danmarks Statistik, at mens bykommunerne har mere end genvundet de tabte arbejdspladser efter finanskrisen, er der i dag stadig færre arbejdspladser i yderkommunerne end før finanskrisen.
Samme billede blev tegnet i Erhvervsministeriets årlige regional- og landdistriktspolitiske redegørelse tilbage i november.
Af redegørelsen fremgår det blandt andet, at væksten i Danmark siden finanskrisen har været geografisk skæv. For mens BNP pr. indbygger er steget med 14 pct. siden 2005 i landets større byer, har selvsamme stigning ligget på 10 pct. i resten af landets kommuner.
- Landdistrikterne betalte den højeste pris efter finanskrisen. Det må ikke ske igen. Skal man undgå, at det sker, bør man politisk have fokus på de land- og yderområder, som i den grad har behov for arbejdspladser og erhvervsudvikling. For land og by behøver hinanden – ikke mindst i en region. Jeg håber, de syv regionale vækstteams kommer med anbefalinger til, hvordan dén relation kommer styrket ud af coronakrisen, siger Steffen Damsgaard.
Der bliver nedsat regionale vækstteams for Bornholm, Fyn, Hovedstaden, Midtjylland, Nordjylland, Sydjylland og Sjælland og øerne. Arbejdet forventes færdigt i maj 2021, oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.
