Søren Lind Jensen
Byrådsmedlem for Nye Borgerlige i Horsens kommune
Efter at det ny indtrådte medlem af byrådet Anders Vaagan (S), som i Østbirk Avis i sidste uge skriver, at jeg er for personlig under debatterne i byrådet, har jeg selvfølgelig tænkt over det. Hvis man får kritik, skal man jo naturligvis reflektere over det. Ja, der har været et par gange, hvor polemikken fra min side har været persondrevet, sådan noget sker jo i kampens hede. Men vurderer jeg, at det har været over kanten, så stikker jeg bagefter en undskyldning. Og det er da sket.
Af Søren Lind Jensen
Byrådsmedlem for Nye Borgerlige i Horsens kommune
Selv synes jeg, at jeg holder mig på et acceptabelt debatniveau, for jeg er altid godt forberedt til byrådsmøderne, og det kan da godt være, at det generer nogen. Det er nu engang mit job som oppositionspolitiker til den siddende borgmester bl.a. at påpege uoverensstemmelser mellem sagsfremstilling og bilag ved dagsordenspunkter eller manglende oplysninger i sagsfremstillingen. Det må da være ganske indlysende? Det er altså oppositionens rolle i et demokrati – ligesom pressens i øvrigt – at kigge magthaverne i kortene.
For mit arbejde, Anders, får jeg 180 kr. i timen brutto. Jeg arbejder rundt regnet 20 timer om ugen i mit byrådsarbejde samt med udadvendte aktiviteter med relation til det. Ser man på månedsvederlaget, så har jeg det tredje laveste i byrådet. Derfor ramte det mig også enormt hårdt, at min nu forhenværende partiformand var så ublu i sine krav til at få et formandshonorar, der ville have været Folketingets højeste.
Mådehold er en dyd i enhver henseende, og det er da også en af de syv middelalderlige dyder. Ud over ovennævnte 20 timer ugentligt bruger jeg ml. 5-8 timer hver uge på arbejdet i partiorganisationen. Hertil kommer, at jeg skal passe mit arbejde som lektor. Så selvfølgelig er jeg hårdt ramt af NB’s krise.
Anders, jeg reflekterer over kritikken. Klart nok! Men det er ikke ønskeligt, at alt sammen ender i en lilla runddans på midten, hvor der stort set kun er nuancer mellem partierne, for hvorfor skulle borgerne så begive sig til stemmeurne? Det helt legitimt at gå til stålet i debatterne, hvor meningerne brydes. Debatterne må dog aldrig få en ondskabsfuld karakter.
Man kan godt være kritisk på den ene side, men også konstruktiv og kompromissøgende på den anden. Det synes jeg faktisk også, at jeg har vist i de 14½ måned, hvor jeg har siddet i byrådet.
