Replik til Søren Lind Jensen NB-udtalelser om at vi i blå blok skal holde sammen



Ole Lund, Byrådskandidat for Dansk Folkeparti i Horsens

Søren Lind Jensen fra NB stiller i sit læserbrev i Horsens folkeblad den 5. marts 2021 sig undrende for at DF stiller spørgsmålstegn til NB og NB´s økonomiske politik og særligt fremhæver Sørens Lind Jensen, at vi i blå blok skal holde sammen og rettet vores skyts mod socialdemokraterne.

Af Ole Lund, Byrådskandidat for Dansk Folkeparti i Horsens, Vestervænget 3, 8700 Horsens.

Nu er det sådan, at vi i DF ser det som en god vælger- og læseroplysning at fortælle forskellen på DF og NB´s politik og særligt den økonomiske forskel.

DF og NB er jo langt hen ad vejen enige om flygtninge og indvandre politikken, da NB jo har kopieret DF politik og man kan vel med rette sige, at NB på det punkt pynter sig med lånte fjer.

NB har jo indtil videre intet fået gennemført på den politiske arena og end ikke til de netop afsluttende finanslovsforhandlinger formåede NB at få stillet forslag og deres egen forklaring var ifølge Lars Boje Mathisen, at de ikke havde haft tid til at fremsætte forslag. En kende useriøst har man vel lov at tænke.

Politiske resultater skabes nu engang ved dialog og respekt for andre partier og deres holdninger og det er en kunst Dansk Folkeparti igen og igen har bevist at kunne mestre, både nationalt og kommunalt, modsat NB.

Som DF´er ser jeg Søren Lind Jensen og NB økonomiske politik som ren ”hokus-pokus” politik. NB vil bl.a. både give skattelettelser til dem som har mest, med afskaffelse af topskatten og give skattelettelser i bunden og samtidig skal budgetterne i stat og kommune hænge sammen. Det svarer vel lidt til at blæse og have mel i munden på samme tid, ren ”hokus-pokus” 

I DF ønsker vi meget gerne skattelettelser, men vel og mærke fra bunden, så vi bl.a. derigennem får skabt en bedre økonomisk balance til gavn for alle, men de skattelettelser skal selvfølgelig være finansieret.

I Dansk Folkeparti ønsker vi at favne bredt politisk og menneskeligt og bliver aldrig ”elitens” parti modsat NB, men respekt for NB og de vælgere, som vil det.

Rød og Blå blok, helt seriøst, skal vi ikke droppe de ”fjende” konstellationer og så sige hvad vi er. Jeg vil da gerne være den første her i valgkampen som siger fra overfor de af pressen fremstillede begreber. 

Dansk Folkeparti er et borgerligt parti med nationalkonservative rødder og vi samarbejder gerne med alle partier, som ønsker at gå vores vej, og det har vi gang på gang bevist både nationalt og kommunalt. Det er DF´s DNA bl.a., at ville det politiske samarbejde til gavn for borgerne.

Ole Lund

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024