Signe danser disko og har vundet det meste

23-årige Signe Kramhøft Jensen er snart pensionist i danseverden. Hun er født og opvokset i Hovedgård og har vundet næsten alt som er værd at vinde i diskodans.

Tekst og fotos Jørn Kildall

Signe begyndte med at danse hos Brøgger Dans i Hovedgård som 8-årig. Hurtigt gik turen videre til VM-dans ved Mads Vad i Åbyhøj da hendes veninde dansede der, som syntes det kunne være hyggeligt de begge dansede samme sted.

Da Signe begyndte med dansen, kom hun på Mads Vads hold og var en anelse starstrucked da Mads Vad var ham den kendte fra Vild med dans.

- Jeg lå og pendlede til Åbyhøj, og mine søde forældre hentede mig ofte, når timerne sluttede sent. Jeg begyndte med Showstyles som er lidt diskodans og hiphop, og jeg dansede duo sammen med min veninde Sofie.

Efter et stykke tid blev Signe og Sofie nysgerrige efter standard-latin dans. Det var Signe som ”manden”, fordi hun var den højeste. Det var her Signe begyndte at deltage i danseturneringer og fik smag for det.

- Jeg stod et sted hvor jeg var nødt til at vælge om det skulle være standard-latin eller diskodans. Hvis man vil være god til noget, må man specialisere sig. Mine danselærere forslog mig at jeg skulle begynde at danse med en dreng.

Her delte Signe og Sofies danseveje sig, for Signe ville gerne danse standard-latin, for hun nød det med det høje sko og kjoler – ja, det hele var meget feminint.

- Vi søgte lidt og fandt min første dansepartner som var Julius. Vi var kun 11 år begge to og havde god kemi og vores forældre gik også godt i spænd. Vi trænede tre gange om ugen og det var med bus 202 til Åbyhøj lige efter skole.

Da Signe skulle på efterskole, vidste hun og Julius at deres veje måtte skilles, da de ikke var det samme sted længere. Hun var også så småt begyndt at danse diskodans igen.

- Nu var jeg tilbage hvor jeg startede… ved diskodansen. Jeg fik lavet min egen koreografi og min kære mormor og min mor begyndte at sy mine dansedragter. Skabet hjemme hos mine forældre ar fyldt med dragter og kjoler, og vi hyggede os meget med det.

Første mesterskab i 2015

Signe var næsten lige var startet med diskodans og havde vundet et par turneringer, det betød at hun rykkede op i klasserne.

- Det at jeg rykkede op betød at jeg måtte bruge glimmer og pailletter. Her vandt jeg efterårs grand prix. Jeg husker tydeligt Ry hallen som har de bedste vinder-pommes-fritter. Der er altid pommes fritter når man vinder en turnering.

Signe var til jyske mesterskaber i 2015 og var oppe mod 34 andre piger.

- Det var kæmpestort for mig, for jeg var kun lige begyndt med at danse disko igen. Det var masser af konkurrence, men jeg vandt jysk mesterskab og rykkede endnu en klasse op. Jeg kom videre til Danmarks Mesterskaberne, som jeg også vandt.

Indtil dette tidspunkt var Signe ubesejret og havde endnu ikke tabt en solo diskoturnering, så første gang hun fik en andenplads var det noget af et nederlag for hende.

VM venter forude

I sommeren 2016 lige inden Signe skulle begynde på gymnasium fik hun et vigtigt telefonopkald.

- Jeg fik et opkald fra min danselærer Heino som sagde: Vi har fået et afbud på vores formationshold som skal til VM i disko i Sverige… vil du med? Ja, tak meget gerne! Jeg trænede og trænede som jeg aldrig har trænet før.

Signe skulle træne meget hårdt da hun overtog en plads på formationsholdet for en som var meget dygtigere end hende. Det var en hård kamp husker hun, for man er meget overladt til sig selv og hun måtte selv finde ud af tingene.

- Jeg var 16 år og lige begyndt i gymnasiet. Vi trænede som gale så vi kunne være knivskarpe til VM i november. Vi fik en niendeplads til EM… så oveni at forløbet op til ikke havde været det bedste, så var det træls at ende lige uden for de bedste placeringer som skulle kæmpe om podiepladserne. Her var jeg klar til at droppe formationsdans og sige nej tak i fremtiden.

Skræddersyet koreografi

Som solodanser er det vigtigt at Signe har en koreografi som viser hvad hun kan og hvad hun er allerbedst til.

- Jeg laver ikke min koreografi selv, jeg får masser af hjælp udefra. Jeg booker enetimer med mine trænere som forbereder en unik koreografi til mig. De kender mig, min stil og hvor højt jeg kan springe, er hun god til at drejer og hvor har hun udfordringer. Så laver de en koreografi som får mig til at fremstå bedst muligt overfor dommerne.

Når Signe er til konkurrence ved hun aldrig hvilken musik hun skal danse til. Men der er regler for tempoet af musikken, som skal ligge mellem 138 – 142 slag pr. minut. Der er et stort regelsæt som følger danserne og man må for eksempel ikke lave for meget akrobatik.

- Mine trænerne som begge har danset på det højeste niveau og været i top-3, ved hvad dommerne godt kan lide, så de tilrettelægger mit program så det bliver bedst muligt.

Signe har set videoer, i hundredvis af timer med de bedste dansere i verden og luret deres bedste tricks af, og efterfølgende øvet dem til perfektion.

- Jeg er ofte kommet til mine trænere og fortalt at nu kan jeg dette her, kan det komme med i min koreografi? Jeg har langsomt fundet og udviklet min egen stil. For det ikke-trænede øje så danser vi diskodansere ens - men for det trænede øje så kan vi nemt se de forskellige stilarter og teknikker hos danserne. Der er stor forskel mellem de enkelte lande. Danmark ligner ikke stilen i Tyskland eller Norge, slet ikke!

Blev danselærer i Skanderborg

Efter at have gået på danseskolen siden hun var ni år, var Signe kendt af alle og blev også danselærer i disko for de yngste piger på danseskolen i Skanderborg.

Det er hårdt og kræver masser af træning at være i toppen, og Signe må indse som teenager, at hun har måtte give afkald på en masse for at være den bedste.

- Jeg har måtte give afkald på familiefester, fødselsdage og fester med vennerne. Jeg har også været til en del fester hvor jeg ikke har drukket alkohol, jeg var en sent starter da træningen tog al min tid. Man kan ikke blive den bedste og samtidig feste! I 2. G tog jeg beslutningen om at tage en slapper og være en helt normal teenager.

Signe havde også lyst til at være sammen med kæresten og dele nye oplevelser med ham. Familien og vennerne trak også. Hun ønskede sig et liv som ikke kun handlede om dans. Hun nyder sit liv med venner og uddannelse.

Voksent formationshold

I efteråret 2021 så Signe at der skulle oprettes et voksent disko-formationshold. Det var to af verdens bedste som skulle være trænere for holdet og der var åben audition for dem som vil være med.

- Det var audition for alle danseskoler i hele Danmark. Det kunne være sjovt tænkte jeg, men havde haft dansepause i næsten fire år. Jeg vidste at som solodanser ville jeg aldrig nå EM eller VM, det er jeg ikke god nok til, men på et formationshold ville jeg kunne nå helt til tops.

I 2019 vandt Danmarks junior formationshold både DM, EM og VM, så talentmassen i dansk dans er kæmpestor. Derfor mente Signe at et voksenformationshold havde chancen for at komme helt til tops. Og fordi juniorholdet vandt, blev Danmark forhåndsudtaget til VM.

- Jeg var meget i tvivl om jeg skulle deltage i audition, for jeg er jo en ”gammel krage”… jeg er jo pensioneret i den her branche og der er ikke mange som danser på min alder, på det her niveau. Det er fysisk meget hårdt for kroppen. Jeg valgte ikke at gå til audition.

Efter et stykke tid skrev Signe til en af trænerne på holdet og spurgte om de ville tænke på hende, hvis der skulle komme et afbud. Under en studietime i Aarhus kom der en besked ind på Signes telefon om at man ville tilbyde hende den 24. plads på holdet.

- Jeg havde hun fortalt min gode veninde i klassen, Anne, om at jeg måske skulle på holdet. Da jeg fik beskeden, kiggede jeg over på hende med tårer i øjnene… jeg kunne ikke være i mig selv og løb ud af klassen og ringede til min mor og fortalte at jeg var kommet med på holdet.

En kamp begynder

I september begyndte den hårde træning på det absolutte topniveau og Signe som ikke havde danset på topplan i fire år måtte hænge i for at følge med.

- Det her var den vildeste kamp nogensinde. De fleste af pigerne på holdet havde tidligere danset på juniorholdet som havde vundet EM og VM – så her var noget at leve op til, for de er blandt de allerbedste.

Der blev trænet til den tre minutter og tre sekunder lange koreografi. Det lyder ikke af meget men der er så mange bevægelser og tempoet er afsindigt højt, så det svarer til et sprint gennem hele programmet.

- Vi trænede her på danseskolen i Horsens og i Aarhus i mange timer hver uge. Men ved siden af skal vi også gå til styrke- og konditræning, for ellers kan man ikke gennemføre det hårde danseprogram. Og kosten er et helt kapitel for sig selv.

I juni 2022 vandt holdet DM i disko formationsdans ved et stævne i Randers. Det gav Signe og hele holdet et stort løft af selvtillid. Det betød at de var klar til EM nogle få uger efter sejren. Her blev det efter en overmenneskelig indsats til en EM-sølvmedalje.

- Vores placering betød at vi havde to måneder til at træne op til VM. Det var i Sverige i slutningen af september måned. Vores træning blev endnu hårdere og vi blev holdt i meget kort snor, med masser af disciplin. Alle vidste at vi var blevet nummer to til EM, så forventningerne til os var kæmpestore – i danseverdenen.

Ved siden af studie og praktik, trænede Signe mere end 20 timer om ugen. Heldigvis mødte hun stor forståelse hele vejen rundt. Holdet tog til VM i Sverige og her stod de atter overfor deres Nemesis – de tyske europamestre som havde slået Danmark i EM-finalen.

- I Sverige dansede vi som jeg aldrig har danset før. Det var på maksimum hver eneste gang vi var på dansegulvet. Det tyske hold vi dansede mod ved EM, var deres b-hold og her i Sverige stillede de med deres landshold. Vi vidste der var en lille chance for at vi skulle møde dem, for de er sindssygt gode.

Den store finaledans

Tidligt på finaledagen stod holdet op klokken 5.30 for at gøre klar til dagens finaledans. Der skulle crepes hår, bruges masser af selvbruner og påsættes lange øjenvipper. Holdet tog til hallen og var klar til semifinalen mod fem andre hold.

- Vi havde kun denne ene chance for at gå videre, og alligevel så gik vi af gulvet med en mærkelig følelse af, at vi ikke havde gjort vores bedste. Det skyldes spændingen over at være til stede og masser af nerver.

Holdet lykkes at gå videre til finalen og Signe gav holdet en ”opsang”:

- Hvis vi kan danse så ”dårligt” i semifinalen, og stadig gå videre, så er det fordi vi har noget dommerne kan lide. I finalen dansede vi det bedste vi nogensinde havde lært… alle var 200% klar og tændte… ja, vi dansede røven ud af bukserne.

Efter en eminent finale måtte holdet vente på dommernes placeringer af holdene. Spændingen steg og steg som holdene blev nævnt.

- Dommerne sagde: 6. pladsen Energy Extreme, Germany. Det var det tyske b-hold som slog os til EM. Vi havde slået Tyskland og nu var vi ligeglade med placeringen. Vi blev heller ikke nævnt på hverken fjerde eller femte pladsen. Det betød at vi var på medaljepladserne. På anden pladsen blev Danmark nævnt og tårerne fik frit løb.

Det skal nævnes til slut at forskellen mellem 1. og 2. pladsen var to point. Det Danske hold dansede i praksis lige op med de tyske verdensmestre. Godt gået af en 23-årig pige fra Hovedgård der føler at hun og holdet har vundet et største i deres sportsgren.