Hans Kristian Skibby, MF
Danmarksdemokraterne
Der er dybt bekymrende at Danmarks udenrigsminister Løkke-Rasmussen og SVM-regeringen, nu melder ud, at Danmark og danske statsborgere skal have indskrænket deres ytringsfrihed.
Af Hans Kristian Skibby, MF
Danmarksdemokraterne
Der er ligeledes dybt bekymrende at udenrigsministeren har ringet til islamiske organisationer i Mellemøsten og beklaget en koranafbrænding på dansk grund. I så fald kan han alene beklage på egne vegne – og ikke på vegne af det officielle Danmark.
Jeg er sikker på at langt de fleste er enige med os i Danmarksdemokraterne om, at det er idiotisk tidsfordriv at stille sig op foran en ambassade i Gentofte og hælde benzin på en koran for derefter at stryge en tændstik. Men man kan altså ikke gradbøje ytringsfrihed og sådan skal det være i et vestligt demokrati. Hvis vi nu begynder at følge SVM-regeringens logik, ja hvad bliver så det næste stede hvor vi skal indskrænke, endsige gradbøje den ytringsfrihed som vi har i demokratiske lande som Danmark? Bliver vi presset på den fulde ret til at bestemme over egen krop og eksempelvis homoseksuelles ligeværd og ligeret? Bliver det overfor atommagten Rusland, at vi skal presses til at fjerne ukrainske flag? Eller kommer Kina og svinger køllen fordi danskere formaster sig til at støtte Tibet? Ja ... hvad bliver det næste?
Derfor er det vigtigt at vi naturligvis har samme indstilling som vi have da Fogh-Rasmussen var statsminister og vi oplevede muhammedkrisen. Vi skal naturligvis ikke krybe i flyverskjul med ytringsfriheden, men derimod fortælle hvorfor vi netop har ytringsfrihed her i kongeriget.
I Danmarksdemokraterne er vi derfor optaget af at danskerne har deres fulde ytringsfrihed, den skal ikke gradbøjes af hverken Moderaterne, Venstre eller Socialdemokraterne …