Smitteudbrud lukker afdeling på Østerhåbskolen



(Arkivfoto)

443 elever i afdeling Flyveren skal blive hjemme i syv dage og SFO'en lukkes.

Afdeling Flyveren og SFO'en på Østerhåbskolen lukkes og samtlige 443 elever fra 0. klasse til og med 3. klasse skal blive hjemme i foreløbig syv dage, efter der er konstateret et udbrud af Covid-19-smitte.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har påbudt Horsens Kommune omgående at udstede et forbud mod at benytte afdeling Flyveren og SFO'en. Et skridt, som styrelsen finder nødvendigt for at forebygge og inddæmme yderligere smittespredning af Covid-19. Forbuddet mod at benytte Flyveren og SFO'en er gældende til og med tirsdag den 23. marts.

Allerede i sidste uge blev der konstateret smitte blandt fem medarbejdere i indskolingen, og det medførte i første omgang, at yderligere ni medarbejdere og tre skoleklasser blev vurderet til at være nære kontakter og derfor blev sendt hjem med en opfordring til at blive testet. Mandag blev yderligere en klasse i indskolingen samt nogle elever i SFO'en sendt hjem til test, hvilket resulterede i syv positive corona-svar blandt eleverne. Status onsdag middag er således, at 12 børn fordelt på fire klasser og otte medarbejdere er testet positive med covid-19.

Styrelsen for Patientsikkerhed har anbefalet en handleplan for håndteringen af smitteudbruddet, som blandt skal sikre en meget grundig rengøring af afdeling Flyveren og SFO'en.

Desuden anbefaler styrelsen, at alle elever på Østerhåbskolen samt personale og involverede familier bliver testet én gang i løbet af nedlukningen.
 

Horsens Kommune

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024