Søvind: 25-års jubilæum og bogudgivelse



Lørdag formiddag på biblioteket i Søvind med kaffe, småkage, kølig hvidvin og masser gæster. Lokalet var fyldt med masser af mennesker som ville fejre udgivelsen af 7. udgave af lokalhistorisk bog ”At Hige Og Søge”, samt fejre Søvind Lokalhistoriske forenings 25-år jubilæum.

Der var sat borde og stole frem på Søvind bibliotek og alle pladser var taget i brug, denne efterårs kedelige og grå lørdag. Men gæsterne sagde pyt til vejret og strømmede til arrangementet som Historisk Forening for Aaes, Gangsted og Søvind havde indbudt til.

Efter at gæsterne havde fået hilst på hinanden og fået kaffen skænket op i kopperne kunne foreningens formand og arkivleder Per Rasmussen byde velkommen og se tilbage på foreningens virke, og takke de mange ildsjæle som igennem årene havde gjort det muligt at have et flot arkiv i dag.

Han fortalte også om udgivelsen af bogen ”At Hige Og Søge” som lå fremme i syvende udgave, og Per Rasmussen fortsatte:
- Man skulle ikke tro der var så meget mere at skrive om, men det er der og vi har stadig masser af stof til flere lokalhistoriske bøger. Vi har brugt et år på denne udgave, som nok er den flotteste vi har udgivet til dato.

Inden man gik over til almindelig selskabelighed, blev der fra formanden for Hovedgård lokalhistoriske arkiv, fortalt hvorfor historien er vigtig for os:

- Kender du ikke din historie, kender du ikke din fremtid.

Bogen vil være til salg fra mandag 12. november og kan købes i DagliBrugsen i Søvind.

Kildall

Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024