Susan Kronborg, MF
Som indfødsretsordfører kæmper jeg imod helt tilfældige afgørelser ved statsborgerskabstildeling. Nogle af mine kolleger i folketinget, stemmer imod muslimer. Der er andre folketingsmedlemmer, som stemmer imod ansøgere fra muslimske land. Jeg har fra Folketingets talerstol truet med at stemme imod alle, der hedder Kurt og Karen.
Af Susan Kronborg, MF
Den advarsel har ikke hjulpet overhovedet. Og det er baggrunden for, at jeg har forlangt, at Indfødsretsudvalget afgiver skriftlig begrundelse for vores afslag. Det er et krav i Forvaltningsloven og Statsborgerretskonventionen om, at der gives begrundelse. Begrundelseskravet er en retsgaranti for, at afgørelser og afslag er lovmedholdelige. Begrundelseskravet sikrer, at der ikke gives afslag på grund af religion og det er en retsgaranti for, at der ikke stemmes nej, blot fordi du hedder Karen eller Kurt.
Jeg har derfor spurgt Integrationsminister Kaare Dybvad, hvordan han forholder sig til, at Indfødsretsudvalget ikke giver begrundelser i deres afslag.
Ministersvaret går i forskellige retninger. Ministeren drøfter med sig selv, om der er et krav om begrundelse. Ministersvaret konkluderer, at det er der nok i et eller andet omfang.
Ministeren medgiver, at Højesteret finder, at konventionens artikel 11 må forstås således, at begrundelsespligten finder anvendelse på såvel afslag på indfødsret fra Udlændinge- og Integrationsministeriet som på afslag på indfødsret fra Folketingets Indfødsretsudvalg efter forelæggelse fra ministeriet.
Jeg må desværre konstatere ud fra ministersvaret, at ministeren ikke anerkender Folketingets vedtagelse nr. 36 af 15. januar 1998, hvor det også klart og tydeligt fremgår, at Folketinget lægger vægt på at sikre god forvaltningsskik i hele sagsforløbet. Ministeren oplyser, at beslutninger i Indfødsretsudvalget ikke er omfattet af forvaltningslovens regler om begrundelse.
Jeg har imidlertid i spørgsmålet til Integrationsministeren foreholdt ham, at Indfødsretskontorets afgivne orienteringsbreve ved afslag fra Indfødsretsudvalget, ikke opfylder begrundelseskravene, hverken efter Konventionen eller Folketingets egen vedtagelse om Forvaltningslovens anvendelse på indfødsretsområdet.
Der skal således gives en begrundelse, der skal indeholde en passende detalje af de faktiske og retlige beskrivelser, så man kan finde ud af, hvad der har været afgørende. Ministeriets orienteringsbreve må ikke være indholdsløse og det er ikke nok, hverken efter konventionen eller forvaltningsloven, at begrunde med, at ansøgeren ikke opfylder beskæftigelseskravet eller danskkundskabskravet. Det vidste ansøgeren jo godt, siden ansøgeren bad om en dispensation fra disse krav.
Ministeriets Indfødsretskontor kan i parentes bemærket heller ikke give en begrundelse i deres orienteringsbreve, da de ikke kender baggrunden for Indfødsretsudvalgets afslag.
Jeg må læse Ministerens svar sådan, at han mener der skal gives en begrundelse for afslag og samtidig ved han, at der netop ikke bliver givet begrundelser for afslag. Det er jo helt ’mink’agtigt.
