Stor OK-check varmer i Egebjerg



OK har travlt i denne tid med at uddele midler til landets mange foreninger og torsdag var turen nået til Egebjerg hvor EIF og Spejderne fik overrakt en velvoksen gavecheck til deres frivillige arbejde.

Af Jørn Kildall

Ved OK’s tankanlæg og vaskehal mødte avisen brugsuddeler Mikael Steiniche, håndboldleder Lotte Brix Bjørnskov og fodboldtræner Jesper Rasmussen, samt spejdernes repræsentant Villy Mathias. De havde taget en masse børn med til den festlige overrækkelse af checken.

- Efter lang tids nedlukning af vores aktiviteter så higer mange efter fællesskabet, lød de fra de tre ledere. 

Checken som blev overrakt af Mikael Steinicke, var i år ekstra stor, da OK har lagt 30% ekstra oveni, så beløbet var på 46.631,90 kroner, som skal deles mellem spejderne og EIF.

Ved spørgsmålet om hvad de mange penge skulle bruges til kunne Lotte Brix Bjørnskov fortælle, at man snart skal lave et stort fælles arrangement hvor man skal se Golden League på storskærm og hun håber mange vil komme og være med.

Spejderne skal på korpslejr i 2022 til Hedeland på Sjælland og man vil hjælpe med et tilskud, endnu flere har mulighed for at komme med på lejr og få en oplevelse for livet med sig hjem i bagagen. Ellers skal man også bruge penge til uddannelse af flere unge ledere. 
 

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024