Der var indbudt til foredrag med lektor Carsten Bagge Laustsen torsdag aften i menighedshuset i Voerladegård og det var en god idé at komme tidligt, da huset var fyldt med interesserede.
Aftenens foredragsholder var lektor i Politisk Sociologi ved Statskundskab på Aarhus Universitet, Carsten Bagge Laustsen, og bevæbnet med masser af PowerPoint slides og en enorm ekspertviden, fik tilhørerne fuld valuta for alle pengene.
Der blev budt velkommen af sognepræst Peter Tast, som godt kunne se et underholdende i, at man holdt foredrag om terror på samme aften som børnene fejrede Halloween. Inden foredraget var der meget passende fællessang, hvor Peter Tast havde valgt Kringsat af fjender, som efter angrebet Utøya i 2011 blev sangen som holdt nordmændene sammen.
Carsten Bagge havde en time til sit foredrag inden kaffe og spørgerunde, og mente han hellere måtte skynde sig, da han sikkert havde alt for mange billeder med. Der blev lyttet meget intenst i lokalet of flere tog notater ved bordene.
Begrebet terror kendes allerede fra biblen og ved den Franske revolution får den sin politiske betydning som vi kender den i dag – som en forbrydelse mod samfundsordenen. Carsten Bagge fortalte også om definitionen af terror og forskere har fundet frem til 109 forskellige definitioner, så begrebet er svært at sætte i bås.
Desuden kom foredraget også ind på hvornår der er tale om terror eller frihedskamp, og her brugte Carsten Bagge Laustsen de danske frihedskæmpere under anden verdenskrig som eksempel. For de fleste danskere var de frihedskæmpere, mens besættelsesmagten så dem som terrorister.
Der kom masser af information som blev indtaget af tilhørerne og efter kaffen var spørgelysten stor.
Kildall