Tirsdag 18. august var der orienteringsmøde til menighedsrådsvalget 2020 i Østbirk Sognegård, men inden da havde man inviteret musikpædagog og musikterapeut Kirsten Saurus Mehlsen, der i syv år var musikmedarbejder i det topsikrede fængsel, Enner Mark ved Horsens. Hun holdt et spændende foredrag om sit arbejde inde bag det høje hegn.
Statsfængslet Østjylland, Enner Mark har 230 indsatte og 250 medarbejdere. De indsatte er rockere, terrorister, flugtkonger, mordere og voldsforbrydere. Alle med en lang straf som sidder i Nordeuropas mest sikre fængsel.
Der var mødt omkring 20 – 25 op til foredraget som var krydret med masser af Kirsten Mehlsens fotos, videoer og lydklip fra fængslet. Der blev også plads til et par fællessange som alle er blevet sunget i Fængslet da hun arbejdede der.
Kirsten Mehlsen hørte for år tilbage om Louise Adrian som er leder af Fangekoret i Vridsløselille, og hun blev så inspireret at det ville hun også lave. Kirsten havde fokus på musik og sang, og hun fortalte om afsoningsforholdene der møder de indsatte, som er frihedsberøvede fra få år op til 12-16 år.
Et lille bitte fangekor
Da Kirsten blev ansat på Enner Mark, var der et fangekor med fire medlemmer hvoraf det ene kunne synge. Så der var masser af muligheder for at få udrettet noget nyt. Hendes jobbeskrivelse lød på, at kun skulle have fangekor, spillede til gudstjenester, lærte fangerne at spille, vedligeholde instrumenter og afholde koncerter.
Da rygtet nåede rundt i fængslet at der var kommet en musikmedarbejder og at det var en kvinde, så kom der hurtigt flere og flere med i koret og Kirsten fortæller:
- Ikke alle havde lige mange toner i livet, men det var ligegyldigt., for det vigtigste var at de gjorde det – at de sang sammen, for musikken kan være med til at lette afsoningen.
Kirsten Saurus Mehlsen er musikpædagog og musikterapeut. Ud over jobbet i fængslet har hun lang erfaring som musikunderviser/formidler på musikskoler, højskoler, i socialpsykiatrien og som foredragsholder.
Til foredraget fortalte Kirsten Saurus Mehlsen om de 7 år hun var musikmedarbejder i fængslet, hvor hun bl.a. dirigerede tre forskellige fangekor, hvordan hun fik bandekriminelle til at sidde stille i fængslets kirke og lytte til musik, at styre et band hvor ingen som udgangspunkt kan spille. Hun oplevede hvordan musikken kan være med til at lette dagligdagen for de indsatte.
Musik som terapi er bedre end hash
Fra koret med medlemmer fra behandlingsafdelingen havde Kirsten en ung mand som gennem livet havde røget rigtig meget hash:
- Efter en halv times sang sagde han til mig: Hold nu kæft Kirsten, det her er fandme bedre end hash! Det viser hvad sang det kan, når det frigiver hormoner i vores hjerner. Ofte var fangerne ikke til at drive tilbage på afdelingerne for musikken var terapi for dem.
Da Hells Angels ville i kirke
På et tidspunkt blev Kirsten passet op af en HA rocker som på ærkekøbenhavnsk sagde til hende:
- Nu vil vi også i kirke, Kirsten! Det kunne de sagtens komme, men så skulle de have et kor. Nej, sagde de, for de skulle kraftedeme ikke ha’ noget kor! Og jeg sagde: ingen kor, ingen kirke!
Efter et stykke tid så mødte Kirsten fyren igen og han fortalte, at nu havde de et kor. Koret var bare ikke hvilket som helst kor, rockerne have fundet otte af deres bedste sangere til at være med.
- De sang virkelig godt og jeg kaldte dem for mit Engle-kor. Hvordan de havde fundet dem ved jeg ikke, men når HA gør noget, uanset om de bager kager, sælger stoffer eller synger i kor så gør de det 100%... det skulle bare være i orden.
Bliver man mindre kriminel af at synge i kor?
Det var et spørgsmål Kirsten stillede forsamlingen og sig selv, og det korte svar er: nej, det gør man ikke og hun forklarer:
- Man får nogle andre ind i sit liv. Fællesskabet omkring sangen gør at fangerne ser hinanden på en anden måde. Som min kollega, fængselspræsten Jesper Birkler sagde: Vi sår nogle små frø og oplever at de slår rod.
Nye salmer var et hit
Fangerne i korene var vokset op med John Mogens og Kim Larsens sange, og samletraditionen voldte store problemer for mange af dem og Kirsten Mehlsen forklarer:
- I vores ældre salmer kan der tit være to eller flere toner hen over en stavelse og det voldte problemer for mange. De nyere salmer er meget nemmere da der næsten altid kun er en tone til en stavelse, så de var i høj kurs og teksterne er også lettere at forholde sig til.
Erindringsneutral musik
Efter alle prædikener i fængselskirken var der altid to minutters stilhed, og herefter spillede Kirsten et stykke musik på klaveret som hun kalder erindringsneutral musik.
- Ofte når vi hører musik så sætter det gang i vores erindringer, men den her musik er helt neutral med en lav puls. Fangerne elskede det og der var helt stille i kirken og de lyttede efter. Mange af fangerne elskede det så meget at de bad om en cd med musikken som de kunne lytte til i cellerne. Musikken gav dem en indre ro som de kun fandt i kirken.
Kirsten indspillede musikken og man lavede egne cd’er som kunne distribueres til de fanger som gerne ville have musikken og ro i hovedet.
Violinen og rockeren
På et tidspunkt fik Kirsten at vide, at der er kommet en ny fange som kunne spille violin, og som sad i isolation:
- Det viste sig at fyren havde spillet violin siden han var tre år, havde gået på Sct. Annæ og spillet i ungdomssymfoniorkestret. Som 15-årig blev han mobbet meget og begyndte i en bokseklub. Her mødte han medlemmer af Hells Angels som ”hjalp” ham og violinen blev lagt langt væk – og han fandt andre ”instrumenter”, afslutter Kirsten Saurus Mehlsen.
På et tidspunkt fik den unge mand en dom på 15 år og turen gik til Enner Mark. Fængslets violin var i dårlig stand og der er ikke penge til at indkøbe en ny. Via omveje lykkedes det at få den unge mands egen violin ind i fængslet som en gave. Sammen med Kirsten indspillede han blandt andet Ave Maria for violin og klaver, som vi hørte til foredraget.
Den unge mand, Mazdak Fabricius, er blevet prøveløsladt og er ikke længere medlem af rockergruppen, og læser til bygningskonstruktør. Han optræder ind imellem med sit gamle fangekor.
Kildall
