Jørgen Møller, direktør HH Elite. (Foto: Arendina Post de Jong)
Der blev sat punktum for sæson 2022/23 ved en flot afslutningsreception for spillere, sponsorer og frivillige.
Af HH Elite. Fotos Arendina Post de Jong
Tirsdag eftermiddag var spillertrup, sponsorer og frivillige til afslutningsreception i HH Elite. En aften hvor vi takker de frivillige for deres fantastiske arbejde gennem HELE sæsonen. Vi takker sponsorerne for deres ufortrødne opbakning og sætter punktum for den netop overståede sæson og ser frem mod den nye sæson 2023/24
(Foto: Arendina Post de Jong)
En gaveregn hele aftenen
Aftenen var fyldt med hygge og én efter én blev alle de frivillige kaldt op og modtog flotte blomster fra Plantorama Horsens og en gaveæske fra Øl2go, inden vores dygtige fløjspiller Hege Løken greb mikrofonen og på smukkeste vis sang for hele forsamlingen. Egebjerg-Hansted Forsamlingshus diskede op med en lækker tapasbuffet efterfulgt af en sommerlig dessert, mens vinen var fra An-Agentur v. Allan Nielsen og smagte fantastisk som altid.
Tak for en hyggelig eftermiddag og rigtig god sommer. Vi ses til den nye sæson
Chris Baadsgaard Frænde fra Egebjerg-Hansted Forsamlingshus. (Foto: Arendina Post de Jong)