Tid for vaccination af vores +85-årige borgere



(arkivfoto)

Ca. 1300 borgere i Horsens Kommune skal have første stik mod Covid-19 fra onsdag den 10. februar

Så er der dækket op til vaccination mod Covid-19 for den næste gruppe af borgere i Horsens Kommune, nemlig alle borgere fra 85 år og ældre. Vaccinationerne starter på vaccinationscentret på Fuglevangsvej i Horsens onsdag den 10. februar.

- Det drejer sig om ca. 1300 borgere, der nu skal have første dosis vaccine. Der vil blive åbnet for vaccinetider den 10. februar, og der vil løbende blive lagt nye tider ud. Man skal derfor ikke give op, hvis der ikke er ledige tider, første gang man forsøger at bestille en tid, siger sundheds- og ældrechef i Horsens Kommune, Charlotte Gjørup.

Det ligger allerede nu fast, at revaccinationen af borgerne i denne nævnte gruppe sker i løbet af uge 9 og uge 10. Der skal som bekendt to doser vaccine til, før man opnår fuld effekt af vaccinen.

Det ligger også fast, at leverancerne af vaccine til Region Midtjylland betyder, at der vil blive benyttet vacciner fra både Pfizer og Moderna. Begge vacciner har en effekt på mindst 94 procent og er godkendt til borgere over 18 år - og man kan ikke selv vælge, hvilken vaccine, man får.

Der vil fortsat være gode muligheder for at komme med både bus og Flextaxa til vaccinationscentret på Fuglevangsvej.

Det vil således være muligt at bestille Flextur direkte til vaccinationscentret ligesom det fra Horsens også er muligt at tage buslinjerne 8 og 14 samt rute 220. Til busserne er der lavet et særligt stoppested på Sverigesvej, hvorfra der bliver skiltet til vaccinationscentret. Vælger man transport med Flextur er det vigtigt at bestille turen minimum en time før, man skal afsted.
 

Horsens Kommune

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024