Trafiksikring ved Vestbirk Friskole



Hvis man er kendt ved indkørslen til Vestbirk Forsamlingshus og den store parkeringsplads, ved man også at underlaget til tider har lignet et månelandskab eller en mudderpøl. Det fik forældrene på skolen gjort noget ved for et par weekender siden og i mandags kunne elever og lærere indvie den nye vej.

Vestbirk Friskoles lærere og forældre havde længe gået og set på den hullede vej ind til p-pladsen, som havde svært ved at få vandet væk ved nedbør og ofte havde man oplevet at kække bilister havde taget svinget ind via den brede indkørsel lidt for hurtigt, men muligheden for at ramme skolebørn som passerer mellem skolens bygninger på begge sider af Søvejen.

- Vi har heldigvis masser af gode forældre og mange gode kontakter. Ved en arbejdsweekend fik vi området gjort klar til at lægge fliser og sat pullerter op. Vi har også fået lagt en faskine ned så regnvandet kan løbe i kloakken. Vores bygninger fik også et lag maling og det hele fremstår flot, fortæller skoleleder Karsten Berger.

Ved et lille arrangement mandag morgen efter fællessamling kunne man officielt indvie den nye kørevej og en af eleverne fik lov til at klippe det rød-hvid afmærkningsbånd over. De første køretøjer på strækningen var skolen elever i moon-cars som tog strækningen på flotteste vis.

- Det er vores håb, at ved at indsnævre indkørslen så en lastbil lige kan komme igennem, sætter bilisterne farten ned. Der er også et smalt ”fortov” på begge sider så elever og lærerne ikke længere behøver at gå på kørebanen. Vi forventer at området omkring skolen bygninger bliver mere sikre på denne måde og at vi ikke behøver at få så meget mudder på vores fodtøj længere, afslutter Karsten Berger.

Kildall

Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

 

Mest læste artikler

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025