Det danske mesterskab sluttede med Villads Nagel som nr. 2, Mikkel Andersen nr. 1 og dansk mester 2022 og Andreas Olsen nr. 3. (Foto: Brian Andersen.)
14-årlige Mikkel Andersen fra Åes gjorde i weekenden arbejdet færdigt og blev ved speedway-stævnet i Grindsted både dansk og nordisk mester i 250 cc-klassen. I forvejen havde han sikret sig titlerne som både europæisk- og verdensmester.
Af Gudrun Andreasen
Det nordiske mesterskab var der ikke meget spænding ved, for Mikkel ville blive mester uden at køre i weekenden. Men han kørte og sluttede 42 point foran nr. 2.
Det danske mesterskab blev også vundet suverænt. Mikkel var ved weekendens kørsel 8 point foran konkurrenterne, og han sluttede 10 point foran nr. 2.
- Han vandt ikke alle løbene, men sørgede for ikke at afgive point til de værste konkurrenter, fortæller Brian Andersen, der er far til Mikkel og kan give gode råd til sønnen ud fra hans egne erfaringer som succesfuld speedwaykører.
Den unge speedway-mester har naturligvis opbakning med råd og dåd fra familien, men en række firmaer støtter også det store speedway-talent, bl.a. de lokale firmaer: Sv. E. Lind, Kagehuset, ABL Food og SM Pulverlakering.
Nordisk mester Mikkel Andersen fra Års ses her flankeret af Patrick Kruse og Sebastian Mayland, så det nordiske mesterskab sluttede som en ren dansk affære. (Foto: Brian Andersen)