Voerladegård: En by i arbejdstøj

100 mennesker, en stak rundstykker og en trillebør med attitude – Voerladegård fik sig en kollektiv forårsrengøring, der smittede med både sved og smil.

Af Jørn Kildall, Foto Martin Lund

Der var knald på i Voerladegård i forrige weekend. Ikke den slags knald man ringer efter politiet for, men det rare af slagsen – med river, skruemaskiner, maling og grin over hækken. Legepladsen fik en tur, klubhuset ligeså, og de grønne områder, ja, de blev næsten helt forårskåde af opmærksomheden.

Over 100 lokale – børn, voksne og måske en enkelt forvirret kat – var med til at forvandle byen fra vintertræt til sommerklar. Det hele lugtede lidt af savsmuld og meget af fællesskab.
 

Antonius og det stædige græs

Nede ved beachvolleybanen ved skoven stod Antonius bøjet over noget græs, der havde besluttet sig for at slå rod midt i sandet. Med en greb og et roligt blik i horisonten sagde han:

– “Man kommer jo ikke bare for at arbejde. Det er også noget med at være sammen med sine børn, få lidt motion og snakke med folk, man ellers kun nikker til fra bilen.”

Og så hev han endnu en græstørv op og balancerede den i en knirkende trillebør, der larmede som et helt jazzband.
 

Rundstykker, sandwich og smil i solen

Dagen begyndte med rundstykker – dem fra bageren, der smuldrer lidt i midten og er bedst med ost. Spejderne, idrætsforeningen, forsamlingshuset og borgerforeningen havde sat det hele i gang, og fire timer senere stod man der med en byg-selv-sandwich i hånden og en træt, men tilfreds krop.

Malerpletter på albuen, små skrammer på knæene og den der gode følelse af at have gjort noget sammen.
 

Gentagelse? Ja tak!

Flere begyndte allerede at tale om “næste år”, mens de pakkede værktøjet væk og blinkede til solen. For selvom man måske vågner op mandag med ømme arme og lidt grus i skoene, så er det en lille pris at betale for en by, der både er flottere – og føles tættere sammen.