10 år med Røde Kors i Østbirk



Allerede fra starten for 10 år siden var mange frivillige klar til at give et nap med i dels det gamle apotek, dels i det gamle karetmagerværksted bagved.

For 10 år siden stod en flok frivillige klar til at prøve kræfter med en genbrugsbutik i Østbirk, og resultatet ses i dag på Industrivej 6, hvor en stor moderne genbrugsbutik sørger for, at tøj, møbler, nips, køkkengrej, elektronik og meget mere blev genbrugt.

Det var Røde Kors, der havde taget initiativet i 2011 og fået lokal opbakning til at fylde det gamle apotek på Storegade med tøj og nipsgenstande. Møbler var der ikke plads til, men i det gamle karetmagerværksted bag apoteket blev der under meget interimistiske forhold plads til møbler og større ting.

Der var pionerstemning blandt de frivillige, der både glædede sig over et stærkt sociale sammenhold blandt de frivillige, men også over de mange kunder, der kom fra både Østbirk-området, men efterhånden fra et meget stort opland, og som talte mange stamkunder, der kom jævnligt forbi for at se, hvad der var indleveret siden sidst.

Derfor blev rammerne i det gamle apotek snart for trange, og i 2014 blev der plads til både tøj og møbler i Storegade 7, der indtil da havde huset et fitnesscenter. Her kom kunderne i endnu større antal og fra et endnu større geografisk område, så også her blev pladsen trang. 

Derfor var der opbakning, da Niels Damsted foreslog indretning af en genbrugsbutik i det tidligere bilværksted på Industrivej, og den nye moderne butik med flotte faciliteter for både frivillige og kunder blev indviet i 2020 – og for øvrigt nu i 2021 udvidet med biludstillingslokalet ved siden af til Møbel-genbrugs-Butik.

Derfor er det er flot entusiastiske frivillige, der på 10-års fødselsdagen i dag tirsdag 24. august glæder sig over at byde kunder på kaffe og fødselsdagskage – og de er i øvrigt klar til at sælge alt i butikken til halv pris. 

Fødselsdagsfesten og halv pris udsalget var måneden ud.
 

Dette var den første annonce for genbrugsbutikken i Østbirk for 10 år siden.

Lignende artikler

Gudrun Andreasen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024