25 år med skønne træhuse fra Orkidé Huse



1. juni er det 25 år siden Orkidé Huse startede op

I Orkidé Huse har de bygget smukke træhuse i hele landet i 25 år. De arbejder med gennemtænkte og afprøvede løsninger, som bliver udnyttet til at bygge både traditionelle og arkitektegnede fritidshuse, samt arkitekttegnede helårshuse.
 - Vi gør meget ud af at skabe et hjem eller fristed, der passer til lige præcis kundens ønsker og behov, fortæller René Frisk.
 - I Orkidé Huse forsøger vi, at strække os lidt længere end vores konkurrenter. Vi har f.eks. ved flere lejligheder indkaldt naboer til et møde, hvor vi så har stillet en skabelon op på grunden, så naboerne kan se, at huset ikke tager deres udsigt.
 Orkidé huses byggepladser er altid opryddet og præsentable:
 - Den store håndværksmæssige kvalitet er noget, vi får stor ros for, siger Rene Frisk, som er direktør i firmaet.
 - Vi er stolte over vores flotte håndværk og smukke design og viser det gerne frem.
 Orkidé Huse blev startet den 1. juni 1990, af Henry og Bodil Frisk. Firmaet blev drevet fra privatadressen i Hovedgård.  De første par år, lejede firmaet et græsareal hos et lokalt trykkeri, hvor de opførte det første udstillingshus. I 1993 købte de en 6000 kvm stor industrigrund i Hovedgård, hvor der blev opført et udstillingshus, samt en lagerhal.
 Firmaet voksede sig stille og roligt til et stabilt og solidt firma, med en stribe af fast tilknyttede håndværkere. Orkidé Huse fik tildelt Gedved Kommunes erhvervspris i 1997.
 I 2005 blev der startet et glidende generationsskifte, da sønnen René Frisk trådte ind i virksomheden. Han overtog stille og roligt firmaet og i maj 2009, blev René Frisk eneejer af virksomheden. Henry Frisk gik på efterløn i 2010. Bodil Frisk gik på efterløn i 2012.
 Rene Frisk er i dag den daglige leder i tæt samarbejde med Palle Bay Øllgaard, derudover er der fastansat et tømrersjak, som primært tager sig af til- og ombygninger, samt en fast stab af underentreprenører, som for en stor dels vedkommende, har været med i mange år.
 Både Palle & René er uddannet tømrer og bygningskonstruktører, og står altid klar til et uforpligtende og gratis møde.
 Odder Kommune er det sted, hvor Orkidé Huse igennem tiden har bygget flest huse, primært fritidshuse i Dyngby, Saksild og Rude, men også et arkitekttegnet lavenergihus i cedertræ er blevet bygget i Ørting og Odder by.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024