55 familier fik julehjælp fra Røde Kors Horsens Nord



Fra pakningen af en af trailerne ses fra venstre Karstein Ellingsen, Slagballe, Bent Urban, Hovedgård, Kaj Jessen, Hovedgård og Jytte Storgaard, Slagballe der skulle køre julehjælpen ud i henholdsvis Brædstrup- og Hovedgård-områderne. I midten ses Mathias Nordberg Bang, souschef i SuperBrugsen, der hjalp med fordeling af alle kasserne.

Røde Kors havde lige som andre hjælpeorganisationer travlt op til jul med at dele julehjælp ud. I Røde Kors Horsens Nord, der dækker de tidligere Gedved og Brædstrup kommuner samt Lund og Hansted-Egebjerg, blev der kørt 55 pakker ud.

Af Røde Kors Horsens Nord

Julepakkerne fra Røde Kors Horsens Nord indeholdt alt, hvad familierne skulle bruge til en dansk julemiddag – inkl.. en and - samt til frokosten dagen efter. Derudover var der gavekort, så familierne kunne købe julegaver til børnene. Og i alle julekasserne var der et gavekort, så familierne i løbet af 2025 kan gøre et indkøb til halv pris i en af afdelingens tre genbrugsbutikker i Østbirk, Hovedgård og Tvingstrup.

Det var SuperBrugsen i Brædstrup, der havde påtaget sig opgaven at pakke alle kolonialvarerne til de 55 familier, hvorefter en halv snes frivillige læssede kasserne på trailere og kørte rundt og afleverede alle pakkerne og ønskede familierne god jul.
 

Lignende artikler

Dansk Røde Kors Horsens Nord

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024