Første søndag i advent, den 29. november kl. 19, er der traditionen tro koncert i Yding kirke!
I 2007 gæstede kvintetten ”Jydsk på Næsen” Yding kirke med ”Spillemandsmessen”, i 2014 var det med ”Vintermusik” , i år er det med vinter- og julemusik! Et koncertarrangement, som består af en buket dan-ske vinter- og julesange, sat sammen med ny og gammel traditionel dansk folkemusik.
Kvintetten består af Benny Simmelsgaard – kontrabas, Ivan Damgaard - violin og mandolin, Michael Som-mer - violin og bratsch, Jesper Vinther Petersen – harmonika, samt Lene Madsen – sopran.
Jydsk på Næsen spiller inciterende dansk spillemandsmusik, fyldt med spændende harmoniseringer og rytmiske effekter.
Glæd jer til en varm og velspillet koncert, hvor både kendte og mindre kendte jule- og vintersan-ge/salmer får et frisk pust med folkemusiktoner. Der bliver spillet scottish, valse, hopsaer og polkaer, så det er en lyst, foruden et par næsten a cappella numre med Lene Madsen, der med sin klokkeklare, rene sopran på smukkeste vis fortolker en række sange og salmer.
Alt tilsat følsomme og veloplagte spillemandstoner fra de fire herrer, der med lune og et smil på læben forstår at holde publikum i kirken fanget.
Så det bliver en stemningsfuld julekoncert i Yding, hvor menighedsrådet også er vært ved et glas vin.
Der er gratis adgang til koncerten!
Efter Corona retningslinjerne må der højest være 70 personer i kirken.
Husk at bruge mundbind ved indgang og udgang af kirken.
Vel Mødt! Alle er velkommen!