Alberte kommer til Gedved



Vi kan med stolthed præsentere en af dansk musiks mest nærværende stemmer – Alberte Winding, som med sin varme og poetiske sensitivitet har rørt generationer af voksne og børn i mere end 35 år. Med sig har hun sin mand, Andreas Fuglebæk som akkompagnerer med sit dejlige melodiske guitarspil.

Alberte siger: "En duo-koncert skal helst mærkes som en fortrolig samtale, eller som gamle venner i en velkendt stue, et sted at blive set og holdt af”.

Alberte og Andreas evner at spille sig ind på den del af livet, der er poetisk og man går aldrig fra en intimkoncert med dette musikalske makkerpar, uden at mærke hjertet banke på ny.

Med sange om barndom, ungdom og det voksne hjertets vildveje, bundet sammen med en hel del sjove anekdoter, er en duo koncert med Winding og Fuglebæk proppet med varme og genkendelig erfaring med livets ned- og især -opture.

Jespersen/Zeeberg

Gert Jespersen udgav i foråret EP'en LægesAlleSår på digitale platforme, bl.a. i samarbejde med guitarist Per Zeeberg som også har bidraget som co-producer og mixet sangene.

Gert Jespersen og Per Zeeberg har tidligere udgivet musik sammen, i forbindelse med bandet Karuna Project.

Oplev Alberte Winding og Andreas Fjordbæk i Gedved, fredag 23. september kl. 20.00, på Seminariet, Gedved Kultur- og Medborgerhus, Egebjergvej 1, indgang fra Skovvej.

Aftenen indledes af den lokale duo Jespersen/Zeeberg og Alberte går på scenen kl. 20.30.

Billetter købes på musikhus-gedved.dk

Koncerten er støttet af Horsens Kommune.
 

Lignende artikler

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024