Arbejderne har betalt – nu må millionærerne til lommerne



Dan Jeppesen,
Byggegruppeformand 3F Midtjylland

DEBAT - Jeg var lige ved at få kaffen galt i halsen, da jeg læste BT i går (16/3-2025). Alex Vanopslagh og Liberal Alliance vil finansiere de øgede forsvarsudgifter ved at privatisere DR og sende resten af regningen til de arbejdsløse i A-kasserne. 

Dan Jeppesen,
Byggegruppeformand 3F Midtjylland

Endnu en gang skal det være arbejderne, der betaler – men vi har allerede betalt mere end rigeligt!

Regeringen har hævet pensionsalderen, skåret i efterlønnen og fjernet en helligdag. 

Alt sammen på ryggen af almindelige lønmodtagere. 

Samtidig har de givet massive skattelettelser til de absolut rigeste i landet. 

Nu skal de samme arbejdere igen betale prisen – enten ved at miste deres public service-kanal eller ved at få endnu et økonomisk slag, hvis de mister jobbet.

Nok er nok! Hvis der mangler penge, må regeringen kigge på dem, de lige har forgyldt – ikke endnu en gang sende regningen til arbejderne. 

Danmark har brug for retfærdige løsninger, ikke flere gaver til de rigeste og knytnæveslag til dem, der får hjulene til at dreje!
 

Dan Jeppesen

Løbende annoncer

 

Ugens Annoncer

Seneste video

2024-14
31. mar 2025