Badehotellets stjerne får revydebut i Brædstrup!



Foto: Mathias Rasmussen

Der er lagt op til masser af grin, show og sang, når Joachim Knop flankeret af den garvede skuespiller Sofie Stougaard og Badehotellets stjerne Ulla Vejby går på scenen i dette års Pejseshow, hvor Ulla Vejby får sin revydebut.

Det bliver vanen tro en unik blanding af traditionel revy og fabelagtigt show. Der bliver parodier, som vi alle kan grine med på, der bliver sang, som vi alle kan synge på og naturligvis show ud over alle grænser.

Kort sagt er det lagt op til et brag af en aften på Pejsegården, hvor man ikke skal glemme den legendariske cavery buffet, dans, drinks i den roterende bar og ’sing along’ med Jason i pianoloungen efter showet.

Det er Lukas Birch, der er kunstnerisk leder af Pejseshowet, og trods sin unge alder (22 år) er det ikke nyt for Lukas, som også er direktør for Jægersprisrevyen og desuden har skrevet tekster til revyer i hele landet bl.a. Cirkusrevyen.

Pejseshow 2022 instrueres af Michel Castenholt, som i mange år har instrueret adskillige revyer over hele landet. De fleste kender nok Michel som DR’s Vera.

Pejseshowet 2021 spiller fra 2. september til 12. november – hver fredag og lørdag.

Om holdet

Ulla Vejby har spillet med i flere danske film og tv-serier men er nok mest kendt fra sin rolle som Edith i Badehotellet.

”Jeg glæder mig til at komme tilbage til noget, som var mit oprindelige udgangspunkt – både fordi jeg jo er vokset op lige i nærheden af Pejsegården, og som skuespiller har mit første udgangspunkt altid været at lave sketches. Jeg har set masser af revyer på TV, og det har altid stået mit hjerte nært” fortæller Ulla.

Sofie Stougaard har spillet med i adskillige danske film og tv-serier og fik sit folkelige gennembrud som Karina i DR-serien Nikolaj og Julie. Derudover har hun spillet revy over hele landet bl.a. Tivoli Revyen.

”Jeg har hørt, at det skulle være fantastisk at optræde på Pejsegården. Jeg elsker at lave revy, og her får vi mulighed for at lave det hele lidt mere musikalsk, som jeg også elsker. Vi skal bare give den max gas” smiler Sofie.

Joachim Knop startede sin karriere i ’Drengene fra Sankt Petri’ i 1991 og har siden været med i et utal af film bl.a. i alle ”Anja og Viktor-filmene”. Udover at være skuespiller er Joachim operasanger.

”Det bliver så hyggeligt at komme tilbage til hyggelige mennesker, poolen og den roterende bar. Det er skønt at vende tilbage til et sted, man holder så meget af” slutter Joachim.
 

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024