22. april 2021
I januar og februar eksploderede salget af fastelavnsboller. En ny højtid nærmer sig, når ”hvedesæsonen” snart er over os i forbindelse med St. Bededag den 30. april. Aftenen før er der tradition for at spise lækre ristede hveder i familiens skød. Vi har talt med Nichlas Frese, chefbager og konditormester fra Andersen Bakery, der forbereder sig på, at danskernes indtag af friskbagte hveder stiger i år.