Berit Iversen gør ikke meget væsen af sig men hun er kendt af mange på egnen som altid smilende og hjælpsom. Hun er selvlært med masser af succes og har drevet Porcelænshuset i Hovedgård siden 1986 og hun er det smilende ansigt som sandsynligvis har serveret for dig på Jørgensens Hotel, Søvind Kro og Restaurant Møllebæk.
Berit Iversen kom til verden i 1965 på Østergade i Hovedgård i det samme hus som hendes mor Putte også blev født i. Hun voksede op i Hovedgård og gik på Hovedgård skole og afsluttede i 10. klasse, men Berit er ikke den boglige type og livet førte hende helt andre veje:
- Jeg er ikke typen som læser, jeg er ikke bognørd. Det praktiske er mig – jeg kunne nemt have endt med at blive håndværker, men det var ikke så populært da jeg var ung.
Berit har arbejdet siden skoletiden og hun har været rundt omkring på produktionsskole, hvor hun var på smede- og tømrerværksted og systuen. Det var værksteder hun godt kunne lide og hun har altid været god med sine hænder. Det blev også til arbejde på en systue i Hovedgård og i fritidsklubben, og hun har såmænd også været at finde bag disken hos Stoppestedet (kiosken) i Hovedgård.
Bliver selvstændig som 20-årig
Allerede som 20-årig vidste Berit at hun ville være selvstændig erhvervsdrivende og hun startede Porcelænshuset i Hovedgård i 1985. Hun har stadig butikken med håndmalet porcelæn og hun underviser også i porcelæns- og glasmaling. Nogle af de meget trofaste kursister har gået hos hende siden 1986.
I 1996 byggede hun til butikken og som gør-det-selv-kvinde gravede hun selv ud til soklen og lagde tag på og lavede murerarbejdet.
- Jeg kunne nemt have set mig selv som håndværker. Jeg elsker den her slags ting. Det var ikke så populært for kvinder da jeg var ung, men det er heldigvis ændret siden.
2019 var et dumt år
John som var Berits livsledsager gennem 20 år, fik en brat ende da John blev alvorlig syg og døde sidste år. 2019 var bestemt ikke Berit Iversens år og betegnes som et Annus horribilis.
- 2019 var et dumt år, min mor blev alvorlig syg og John døde i august, og Hans Sørensen (indehaver Restaurant Møllebæk) døde i oktober – det er alle sammen folk som var/er tætte på mig. Det var noget rigtigt lort og jeg tænkte at 2020 kun kunne blive bedre!
Desværre begyndte 2020 heller ikke meget bedre og Verden måtte kæmpe med en virus-pandemi. Det var ikke med i Berits planlægning:
- Men det vender – det ved vi. Jeg er ikke den negative type og jeg maler ikke fanden på væggen eller spekulerer mig halvt ihjel.
Berit har ingen børn og fortæller at hvis hun havde haft det, så var livet nok formet sig anderledes, men hun arbejder 15 – 20 timer i døgnet og så passer det ikke med at have børn.
Mit håndværk er min hobby
Berit Iversen har arbejdet med servering det meste af sit liv og har været tilknyttet Jørgensens Hotel i over 20 år, Søvind kro i 10 år og Restaurant Møllebæk siden 1994. Berit har haft en god læremester, da hendes mor Putte har været med på sidelinjen hele tiden og har øst ud af sin erfaring til hende. Putte har ligesom Berit også været meget aktiv men har de seneste 5 år trappet ned for aktiviteterne og Berit fortæller med glade øjne:
- Hun kan godt lide at stå i opvasken en gang imellem, men det er mest for hyggen og samværet. Jeg er privilegeret at have mit håndværk som min hobby, jeg er jo med til fest hver weekend og møder altid glade gæster.
Mere og mere Møllebæk
Hans Sørensen havde ejet Restaurant Møllebæk i Gedved gennem mange år og havde haft Mads Ankjær som forpagter i fem år, men han valgte at stoppe i 2012 for at give familien mere tid.
Hans Sørensen kunne ikke længere overkomme arbejdet pga. sin sygdom og Berit var ansat som restaurantchef på stedet, men hun ville ikke lukke Restaurant Møllebæk:
- Hans vidste ikke hvad han skulle gøre og han kunne ikke finde en ny forpagter og var klar til at lukke Møllebæk. Jeg sagde til ham: Hvorfor lukke Møllebæk? Jeg vil gerne prøve kræfter af med at drive stedet videre. Han var noget tøvende men jeg fik ham overtalt i stedet for at lade stedet stå tomt.
Berit Iversen købte anpartsselskabet Restaurant Møllebæk af Hans Sørensen i januar 2019 og det har hun ikke fortrudt.
Der var ikke mange ordre i bogen da Berit overtog efter ledelsen efter Mads Ankjær, men hendes og morens store omgangskreds betød at kunderne kom til Møllebæk, da de allerede vidste hvad de stod for.
- Folk er søde til at støtte op om stedet. Det giver mig lysten til at drive det videre. Det skyldes i allerhøjeste grad vores stabile og gode kunder, fortæller en altid smilende Berit Iversen.
Virus udskyder fester
I begyndelsen af 2020 kom Corona-krisen og den lukkede også Restaurant Møllebæk ned og gæsterne måtte udskyde deres fester til august - september og Berit Iversen fortæller:
- Jeg har ordrebogen er fyldt, men der kommer ikke gæster og indtægter ind så længe vi skal holde lukket. Jeg satser på at vi kan komme i gang igen efter sommerferien… men vi ved ingenting. Vi følger situationen hele tiden og står klar når vi får grønt lys fra regering og myndighederne.
Restaurant Møllebæk havde før Corona-krisen fået stablet et samarbejde på benene med Habsø, Midtjyllands Kunst Center og Berit Iversen skulle have haft reception i marts for at fejre det første år som indehaver og hun kigger rundt i restauranten og fortæller:
- Vi har fået hængt en masse fin kunst op i lokalerne som skulle have været vist frem til vores reception, men den blev udsat pga. regeringens tiltag, men vi er klar til at invitere kunder og samarbejdspartnere ind igen når tingene bliver normale – og kunsten bliver hængende. Dem som nåede at se den gav fine tilbagemeldinger til os… og jeg synes også det gør noget godt for lokalerne.
Tre år som bodyguard
Livet kan tage mange uventede sving og et af de mere overraskende var da Berit midt i tyverne fik tilbudt arbejde som bodyguard. Horsens IC Basketball havde i 1990’erne den amerikanske træner Ed Visscher ansat og han skaffede flere mesterskaber til klubben.
Berit mødte Ed i et træningscenter hvor trænerne og spillerne også trænede. En dag kom han hen til Berit og sagde en masse på engelsk som hun ikke forstod og hun fortæller:
- Du bliver nødt til at spørge en anden for jeg forstår ikke hvad du siger. En af spillerne kom hen og fortalte mig at Ed gerne ville have mig til at være hans bodyguard! Det var en god joke tænkte jeg. Jeg var veltrænet, men jeg er altså ikke ret høj så det var svært at tage alvorligt, griner Berit hjerteligt og fortsætter sin historie:
- Ed var meget insisterende og det endte med at jeg blev bodyguard for ham og i avisen skrev Ed at valget stod mellem en Dobermann eller mig, og han valgte mig. Jeg fulgte ham til alle holdets kampe, så der sad lille mig blandt basketball kæmperne det var en sjov tid.
Berit var bodyguard for Ed Visscher i tre år og fik masser af oplevelser og meget sjov. Efter at Ed rejste til Tyskland for at være træner i Paderborn Basketball forblev han ven af huset og kunne finde på at komme til eftermiddagskaffe i Hovedgård og køre hjem igen bagefter.
Take away er det nye sort
Restaurant Møllebæk er ligesom andre spisesteder hoppet på bølgen med take away, for at kunne have en indtægt. Berit Iversen og kokken Mads tilbyder kunderne at de om onsdagen kan hente stedets berømte stegt flæsk med persillesovs, torsdag står menuen på Wienerschnitzler med det obligatoriske tilbehør og lørdag er det steak med bagte kartofler. Alle dage kan der afhentes i tidsrummet 17 – 19 når man bestiller på telefon. I skrivende stund kan Berit konstatere at kunderne kommer og hun har omkring 100 telefonopkald om dagen til stegt flæsk om onsdagen og køen af kunder ved bagindgangen vidner også om at støtten er massiv. Berit Iversen ved ikke om take away kan betale sig økonomisk og siger:
- Måske går salget ud over den økonomiske støtte stedet kan modtage, men vi holder os i gang og folk glemmer ikke Møllebæk, så jeg synes vi skal gøre hvad vi kan. Min kok, Mads, blev spurgt om han var med på take away og det var han – for han var ved at få kuller af, at gå hjemme.
Islagkagen som forsvandt
- Da jeg var helt ung og uerfaren skulle jeg servere til et bryllup i et forsamlingshus. Jeg havde haft sommerfugle i maven af spænding for jeg var ikke den udadvendte pige, jeg var lidt genert og jeg havde øvet mig på at servere hjemme sammen med min mor, så jeg var klar til opgaven. Da jeg kommer ud, fik jeg at vide jeg skulle være oldfrue! Jeg fik at vide jeg skulle holde styr på alle de andre… det gik fint, heldigvis.
Oplevelsen fik Berit til at slappe af og indse at der altid sker noget nyt man ikke kan forberede sig på, så behøver man ikke have mavepine over det i forvejen. En optimistisk livsfilosofi hun følger hver eneste dag.
- Ved brylluppet skulle vi ind med en kæmpestor islagkage og da jeg skulle til at skære for og servere for bruden, smuttede islagkagen fra mig og ned under brudekjolen, fortæller en grinende Berit Iversen.
Hendes mor, Putte stod ved gommen og så godt hvad der skete og da de kom ud bagved, sagde hun at der var ingen som opdagede hvor islagkagen forsvandt hen.
- Min mor var den erfarne og fik professionelt og ubemærket fjernet den smeltende islagkage fra gulvet. Når man arbejder i serveringsbranchen, bliver man god til at læse folk og ved hurtigt hvilket gæster man kan lave skæg med og hvilke man skal lade være, og Berit Iversen afslutter:
- Der er altid nogle enkelte i et selskab som lægger op til friske bemærkninger og det er meget hyggeligt at vi kan lave pingpong med kunderne. Det er ikke alle som kræver en bemærkning – for det er jo ikke os som skal fylde. Det er en kunst og det er bestemt ikke alle som behersker denne disciplin og måske har de ikke evner som menneskekendere, runder en glad Berit Iversen af og smutter ud i køkkenet og gør klar til stegt flæsk med kartofler og persillesovs.
Kildall
