Apps og onlinespil indsamler i stor stil data fra børn. (Foto: Jessica Lewis)
På trods af klare regler ser langt de fleste spilfirmaer stort på aldersgrænser, og børns ret til et digitalt privatliv og beskyttelse mod reklamer sættes ofte helt ud af kraft. Det viser en rapport udarbejdet af DataEthics for IDA.
Af Ingeniørforeningen, IDA
Fra det øjeblik børn åbner en app eller indlæser et websted, begynder indsamlingen af børnenes data. Og stik mod FN-konventioner og persondataforordningen (GDPR) bliver alt data om børnenes loginmønstre, indholdsvalg, spilleadfærd, gps-data, kontakter og alt andet i løbet af et nanosekund sendt videre i et kompliceret spind til andre spilfirmaer. Disse sender i samme fart børnenes psykologiske profil videre til tætte samarbejdspartnere, der arbejder med reklameteknologi, og herefter starter den målrettede og juridisk tvivlsomme markedsføring mod børnene.
Rapporten viser desuden, at en del spiltjenester reelt ikke kontrollerer, om spilleren er syv, ni eller 13 år. Datatilsynet slår ellers fast, at børn under 13 år er dækket af særlige regler omkring brug af deres personoplysninger med henblik på markedsføring eller til at oprette personligheds- eller brugerprofiler.
Christina Kiær, der er formand for IDAs Ekspertgruppe for Etik og Teknologi, mener, at rapporten bør give genlyd på Christiansborg. Hun opfordrer til, at børnenes statsminister skrider til handling.
”Det kan være irriterende nok for voksne, men når selv apps til de helt små børn er mættet med potentielt manipulerende reklamer, som blandt andet vil have dem til at bruge penge, bør vi som samfund gribe ind. Børn bør nyde mere beskyttelse fra dataindsamling og reklamer end voksne. Det har vi som samfund forpligtet os til gennem traktater og lovgivning. De mange ”gratis” og reklame-finansierede spil tager børnenes persondata som betaling. Det er ikke klædeligt, at vi lader børn være en vare,” siger hun.
Overvågning af dialoger i chatrum og teknologier, der kan foretage sofistikerede slutninger om en spillers psykologi, bruges desuden til at mikro-målrette reklamer mod børnene, og det skal børn ikke udsættes for, mener Christina Kiær.
”Derudover er der elementer i mange spil, der er designet til at manipulere os til at bruge penge. Det sker f.eks. ved, at spillenes karakterer udtrykker skuffelse ved ikke at få betaling for forskellige af spillets features. Det er særligt problematisk, fordi børn ikke har de kognitive evner til ikke selv at blive følelsesmæssigt påvirket af det,” siger hun.
Pernille Tranberg fra DataEthics mener, at det er meget problematisk, at spilindustrien ikke efterlever spillereglerne.
”Spilvirksomhederne fraskriver sig ganske enkelt ansvaret overfor børn ved kun at kræve, at man skal være 13 år for at bruge deres spil. Reelt kan alle snyde med deres alder, og så ligger opgaven hos forældrene, der forventes at tage ansvar for deres børns liv på nettet, men det er i praksis en uoverskuelig mission. Derfor bør Danmark implementere et sæt standarder, der fortolker og forklarer præcist, hvordan GDPR skal finde anvendelse i forbindelse med virksomheder, der tjener penge på, at børn bruger deres digitale spiltjenester. Det har Storbritannien gjort, og det ville også klæde Danmark at være på børnenes side i denne sag,” siger hun.
Både IDA og DataEthics mener, at der som minimum skal afsættes midler til en teknisk undersøgelse af, hvordan børns data på de 20 mest anvendte spil bliver delt, og at børnene sikres en reel beskyttelse mod disse indgreb i deres privatliv.
”Det skal naturligvis sikres, at vores digitale vagthund Datatilsynet har tilstrækkelige ressourcer til at sikre, at databeskyttelseslovgivningen og anden relevant juridisk beskyttelse af børn ikke alene bliver implementeret, men også overholdt. Desuden skal de virksomheder, der ikke spiller efter gældende regler, holdes ansvarlige,” siger Christina Kiær og Pernille Tranberg.
