23. marts 2017
Når advokat Arne Bo Larsen den 31. marts drejer nøglen om til sit kontor i den gamle stationsbygning på Jernbanegade i Brædstrup og helliger sig sit pensionistliv, er det alligevel ikke helt slut med advokatkontorer i Brædstrup, som først forventet. Nøglerne til lokalerne overdrager han til Advokatfirmaet Brockstedt-Kaalund fra Silkeborg, der fra 1. april vil have en advokat på kontoret mindst én dag om ugen og i øvrigt efter behov.