Byggegrunde bliver revet væk under Corona



Byggegrunde har været i ekstraordinær høj kurs under pandemien. Udbuddet er faldet 36 pct. det seneste år.

Udbuddet er helårsgrunde er faldet med 36 pct. det seneste år. Lysten til at bygge nyt er stigende, fordi udbuddet af eksisterende boliger har været historisk lavt.

Det er ikke kun ejerlejligheder, villaer og sommerhuse, der er blevet revet væk under pandemien, også helårsgrunde har været i høj kurs. I juli 2020 var det ifølge Boliga 5.212 helårsgrunde til salg, mens der juli 2021 er 3.351 helårsgrunde til salg. Det er et fald i udbud på 36 pct. på 12 måneder, viser en beregning fra ejendomsmæglerkæden Nybolig.

Udviklingen kommer ikke bag på Nyboligs administrerende direktør, Peter J. Mattsen. Han mener, at knapheden på boliger til salg skaber en naturlig høj efterspørgsel på grunde.

-Hvis du ikke kan finde den rette bolig, kan et godt alternativ være at bygge et nyt hus, hvor du grundlæggende kan få det, som du vil have det. Det har mange gjort det seneste år, og vi kan se, at salget af grunde har været højt, siger Peter J. Mattsen.

Det er som udgangspunkt lidt dyrere at bygge et nyt hus fremfor at købe et eksisterende. Men det har også sine fordele.

-Under Corona har travlheden blandt håndværkere været meget høj, ligesom prisen på byggematerialer er steget ret voldsomt, men når det er sagt, er der også nogle mere langsigtede gevinster ved at bygge et nyt hus. Lave energiomkostninger, minimal vedligeholdelse og muligheden for at designe dit hus, præcis som du ønsker det, siger Peter J. Mattsen.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024