Ude i skoven mellem Østbirk og Torp bor Claus Damkjer med sin familie. Han er urmager blandt mange ting og efter at have haft stor forretning i hjertet af Aarhus, flyttede han til Østbirk for fire år siden.
Tekst og fotos Jørn Kildall
Claus er uddannet urmager i 1999 fra urmagerskolen. Efter endt lærlingetid begyndte han som svend hos sin far som også er urmager og fortsatte senere hos en anden urmager i Aarhus.
- Efter at have været ansat i en måned kom mester og spurgte om jeg ikke havde lyst til at købe hans butik? Det skulle jeg lige tænke over, for jeg havde jo ingen penge. Men jeg fik min far med ind i firmaet og vi købte butikken Uhrmageriet på Sønderallé.
Efter 10 år på samme adresse i en mindre butik fik Claus muligheden for at overtage meget større lokaler på Store Torv i byen, lige overfor domkirken. Men desværre blev det ikke den succes Claus havde håbet på:
- Lokalerne var alt for store til os og efter fire år – i 2017 – måtte vi kaste håndklædet i ringen og vi var konkurs, fortæller han.
Ny start i Østbirk
Claus og familien flyttede for et års tid siden til Østbirk og han har genoptaget sit gamle erhverv, og har indrettet et lille urmagerværksted bagerst i privatboligen. Det nye firma hedder det sammen, men staves anderledes og der mangler et ”h” i navnet:
- Urmageriet fylder cirka den en halvdel af mit arbejdsliv. Jeg bruger også tid på montagearbejde og i øjeblikket er opsætning af solceller det helt store. Jeg har arbejdet hos en elektriker efter at jeg lukkede i Aarhus, så det er ikke et uprøvet område, forklarer Claus Damkjer.
Claus har stor kærlighed til gamle armbåndsure, Omega, Rolex, og andre mærker. På det lille værksted udfører han reparationer af de fleste ure og enkelte batteriskift bliver det også til.
En schweitzerkniv af talenter
Claus er en mand med mange talenter og han er også uddannet elektroniktekniker inden han blev urmager. Det er også Claus som står bag koncerten på Det Røde Savværk som blev afholdt i slutningen af juni hvor Sorten Muld spillede.
På urmagerværkstedet klarer han alt, men har specialiseret sig i gamle armbåndsure fra 1950’er og frem. Claus brænder for de mekaniske ure og forklarer:
- Grunden til at det er gamle ure som har min store interesse, er fordi dem har jeg repareret mange af i tidens løb. Og jeg kan sagtens lave nyere ure, men jeg holder meget af de gamle ure for de har en helt særlig kvalitet.
Det kan være vanskeligt at skaffe reservedele til nyere ure end til de gamle. Det er en vanskelig balancegang at skaffe reservedele generelt:
- Når man ikke er et autoriseret mærkevareværksted, kan jeg ikke bare ringe til for eksempel Omega og bede om reservedele. Jeg er nødt til at finde dem hos leverandører som har noget liggende på hylderne. Det svære er reservedele til de helt nye ure, her er de kun på leverandørernes fabrikker.
Mange elsker de gamle ure
Selvom vi i dag har mange forskellige elektroniske apparater som digitalure, telefoner og computere så er der en stor fanskare som sværger til de gamle mekaniske ure.
- Tag det her ur jeg sidder med… det er 70 år gammelt og helt mekanisk. Ingen batterier, det er god kvalitet og det er beregnet til at man kan vedligeholde det. Jeg har masser af kunder som ikke vil bruge andet. Det er imponerende at det virker og kun taber ganske få sekunder i døgnet, noget jeg kan justerede med mine instrumenter og værktøj.
Claus bygger stille og roligt sin lille urmagervirksomhed op og foretager løbende de nødvendige investeringer i udstyr og værktøj, men først skal han og familien slappe lidt af i sommeren og inden værkstedet igen åbner for kunder i august.
