Ph.d.-studerende Amalie Kirstine Hessellund Nielsen (tv) og postdoc Mads Ujarak Sieborg, begge ved Aarhus Universitet, står bag forskningen. Foto: Peer Klercke
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en ny teknologi, der gør det billigere at indfange og omdanne CO2 til brugbare produkter. Teknologien er netop publiceret i Nature Communications.
Af Aarhus Universitet Technical Sciences
Med mikroorganismer kan CO2 fra røggas omdannes direkte til nye produkter som brændstoffer eller kemikalier. Det adskiller sig fra den traditionelle CCS-teknologi, der blot lagrer CO2 i undergrunden. ”I fremtiden skal vi genbruge indfanget CO2 i stedet for at trække nyt kulstof op,” siger Amalie Kirstine Hessellund Nielsen, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.
Hyperspecialiserede mikroorganismer
Den nye metode, Bio-integreret Carbon Capture and Utilisation (BICCU), bruger mikroorganismer til at fjerne og omdanne CO2 direkte i fangstenheden uden høj varme. ”Mikroorganismer har forfinet CO2-omdannelsen over milliarder af år, og det udnytter vi i vores bioreaktorer,” forklarer postdoc Mads Ujarak Sieborg. Kulstoffet omdannes til produkter som grøn naturgas og kemiske byggeklodser.
Lavere omkostninger kan drive udviklingen
Indtil videre er Carbon Capture begrænset, da konventionelle metoder kræver store mængder energi og penge. Den nye teknologi er billigere, da den ikke bruger opvarmning, men kræver brint, som udvindes gennem elektrolyse. Ifølge forskerne kan dette gøre CO2-fangst mere attraktivt og en vigtig del af den grønne omstilling.
FAKTABOKS:
Normalt er et system med CO2-fangstbygget op i to kolonner. I den første kolonne løber røggassen igennem, inden den ryger ud af skorstenen. Kolonnen er fyldt med særlige kemikalier, der indfanger CO2-en på væskeform, såkaldt aminskrubning.
Kemikalierne og CO2’en pumpes herefter over i den anden kolonne, som opvarmes til 120-140 grader, hvilket frigiver CO2 igen, som efterfølgende kan komprimeres og lagres.
I CCU-systemet er første kolonne ens med konventionel CO2-fangsr, men i anden kolonne tilsættes mikroorganismer og brint og en biologisk proces går i gang, hvor mikroorganismerne adskiller kulstoffet og bruger det metabolisk. Resultatet er et slutprodukt, der er afhængig af hvilke mikroorganismer, man benytter, men som er skræddersyet til videre brug i kulstofkrævende industrier.
Alternativet er, at det kulstof, industrierne skal bruge, hives op fra jorden i form af fossil olie og naturgas.
