Debat: Brems nu den vækst, bare en smule!



Niels Voetmann Jepsen. Spidskandidat for det Radikale Venstre til kommunalvalget i Horsens 2021

Horsens er lig med vækst og sådan har det været efterhånden i en del år. Man har været stolt hver gang der kom en nu måling med vækst. Nu ligger Horsens i top-5 over kommunen med flest nybyggere eller nu ligger Horsens nummer 1 som by med flest nye børnefamilier eller hvad nu for en vækst måling blevet offentliggjort i den givne måned.

Af Niels Voetmann Jepsen. Byvangen 7, 8700 Horsens
Spidskandidat for det Radikale Venstre til kommunalvalget i Horsens 2021

I det nuværende byråds arbejdsgrundlag står der at vi skal arbejde for vækst i Horsens og vi skal have 1000 nye borgere hvert år. Pengene fra alle de nye borgere skal bruges til at sikre fremtidig velfærd. Flere skattekroner ind i kommunen så vi kan bruge flere penge på bedre velfærd... alt er i balance… men så ikke alligevel.

For undervejs så har vi glemt den næste sætning i arbejdsgrundlaget; ”Vi skal ikke vokse for vækstens skyld”. Det føles, og ses tydeligt, at det, ofte, er gået i glemmebogen.

  • Vi halter bagefter med børnehaver, skoler og andre institutionspladser
  • Vi har alt for mange eksempler på dårligt behandlede lokalplaner. 
  • Vi drukner i trafik, og ikke kun pga. forskelligt vejarbejde
  • Vi har alt for mange ankesager og klager over kommunen
  • Vi har dårlige eksempler på at vi trodser naturen i vores bygge-iver
  • Vi har fået bygget for grimt i midtbyen
  • Vi har kørt overfor rødt mange gange i løbet af de sidste 4 år og det er fordi vi har haft alt for travlt med at vokse.

Har man lyst til at flytte til Horsens, så kom da, for dælen, alle er velkommen i fællesskabet. Det er en fed kommune og der sker mange enormt dejlige ting. Foreningslivet blomstrer og fællesskabet er stort og vi har en fremragende kultur. Vi ligger centralt i Østjylland og så har vi Endelave som er en af de dejligste øer i Danmark. Der er så mange ting som gør Horsens fantastisk.

Men jeg kommer ikke til at stå med det store reklameskilt ude på E45 for at tiltrække nye borgere. Vi har brug for at lukke hullerne som vi har fået skabt via vores befolkningsvækst. Vi har brug for at lette foden på speederen og få udsigten med fra køreturen også. Det skal de næste 4 år handle om.

Jeg ønsker at Horsens skal være kendt for et meget højt bundniveau og ikke kun være kendt som en by med højt topniveau. Vi er blevet gode til topniveauet, lad os så nu også få løftet bundniveauet.

Derfor bliver mit forslag i det nye byråd at sænke investeringerne i at tiltrække borgere fra andre egne og i stedet begynde at bruge vores ressourcer på en anden type vækst. Nemlig at vækste kommunens kvalitetsniveau i mødet med mennesket som bor i Horsens.
 

Niels Voetmann Jepsen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024