Debat: Dødens boulevard tager nu form



Af Gorm Flagstad
Danmarksgade 28, 8700 Horsens

Det påvirker vores humør om vi vokser op i en smuk eller grim by. I flere måneder har borgerne kunnet følget arbejdet med renovering af byens hovedstrøg Søndergade. En renovering til mange millioner kroner. Og ingen kan være i tvivl om, at det tegner godt. Og langs gaden er der i dag placeret flere skulpturer af Kvium og Lemmerz og nu bliver der tilføjet endnu en. Det er skulpturen ”Adam”. Den glade giver er Horsens Folkeblads Fond.

Mange forretninger, som har domicil på strøget, gør en kæmpe indsats for at overleve. Det er meget hårde tider for detailhandlen af flere grunde. Men nu kommer ”Adam” for at givet strøget et frisk pust. Skulpturen er lavet af billedhuggeren Christian Lemmerz som er kendt for at fokusere på død, gru og rædsel uden det mindste håb for menneskeheden.

Det er som om, at de tre ”dødefigurer” (”Hyæne med barn”, ”Madonna” (Dafur) og ”Double Blind”) på Søndergade åbenbart ikke er nok for Folkebladet og byrådet. Nej man skal have flere dødsfigurer for kun skulpturer af Kvium og Lemmerz er værd at have.

Der er måske noget symbolsk herover? I takt med at forretninger må dreje nøglen om, så kan skulpturerne stå som monumenter over et sted, hvor der engang var liv, handel og events.

I folkemunde vil Søndergade få tilnavnet ”Dødens boulevard”. ”Man skal ud i det yderste mørke for virkelig at sætte pris på livet” og er det intention med de mange dødefigurer, ja, så har Folkebladet og byrådet så sandelig opnået det. Og det er vel ikke så ringe - eller?

God kunst behøver ikke kun at svælge i død, lidelser og tilintetgørelse. Desværre er byrådet stemt herfor.

Christian Lemmerz er en alsidig begavet kunstner; men Lemmerz og Kviums unikke værker hører hjemme på et kunstmuseum. Lad nu ”Adam” få fred og komme op til fætteren ”Gestalt” (Todesfigur) ved Horsens Kunstmuseum. Lad os nu få et varieret udbud af skulpturer, på vores ny flottet hovedstrøg. Skulpturer der også giver udtryk for håb, glæde og optimisme.

Gorm Flagstad

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024