ØSTBIRK - Gennem en lang årrække har der været julearrangement for byens børn i Østbirk Hallen. Arrangementet har haft en hvileperiode af forskellige årsager (corona en af dem) men nu er det tid til at genoptage denne hyggelige juletradition for byens børn.
Af Trine Ørbech
Vores store frivillige ildsjæl, Lars Sørensen står igen i spidsen for arrangementet. Vi ser virkelig frem til at byens børn igen kan få glæde af arrangementet. Det plejer at være en stor succes med mellem 150-200 glade aktive børn fra 0-6 klasse.
Aktiviteter for alle
Arrangement genopstår i vante rammer med forskellige aktiviteter for børnene - lige fra juleklip, forskellige boldspil/lege til forhindringsbane - og der kan for de ældste prøves kræfter med skydning. Hallen står for proviant til børnene - så energiniveauet holdes oppe.
Praktiske oplysninger
- Hvad: Julearrangement for børn (0. til 6. klasse)
- Hvor: Østbirk Hallen
- Hvornår: tirsdag den 10. december kl. 17.00-19.00
- Pris: 50 kr. (betales ved indgangen - kontant eller MobilePay)
Vi håber virkeligt at se rigtig mange børn til nogle hyggelige timer i hallen, hvor man kan hygge sig og være aktiv med kammeraterne. Børnene vil opleve andre aktiviteter end dem der normalt foregår i hallen og det er plejer at være en stor succes.
Frivillige hjælpere
Et sådant arrangement kan ikke afvikles uden frivillige kræfter - mange har allerede tilkendegivet at de gerne giver en hånd med. Det er vi meget taknemlige for. Men vi kan godt bruge flere - så hvis der sidder nogen derude, der kunne tænke sig at give ca. 200 børn en god oplevelse - så kontakt endelig Lars Sørensen (mobil 40 46 46 94).
Arrangementet holdes i samarbejde mellem Østbirk Skytteforening, Østbirk Hallen og Østbirk Idrætsforening.
Vi håber at se rigtig mange børn til nogle hyggelige og aktive timer i Østbirk Hallen den 10. december.