Paw Amdisen, byrådsmedlem for SF
Forventningerne og ambitionerne var tårnhøje, da man i 2013 lancerede folkeskolereformen. Og tankegangen bag sympatisk. Man ville øge fagligheden og forbedre folkeskolens sociale løfteevne.
Af Paw Amdisen, Hindbærhegnet 8, Horsens, byrådsmedlem for SF
Nu foreligger så Børne- og Undervisningsministeriets endegyldigt sidste opfølgning på reformen - ”Statusredegørelse for folkeskolens udvikling 2019/2020”. Og her ses desværre ingen nævneværdig udvikling i retning af de forventede mål. Måske tværtimod. Optimistisk set kan man måske argumentere for, at der ingen udvikling har været i reformperioden, og at vi således er tilbage ved start.
Vi var mange der var kritiske og forsøgte, at få den daværende regering i tale, da reformen blev vedtaget. Ikke mindst fordi de mange ekstra fagtimer og krav til undervisningen blev finansieret med indførelsen af det ekstremt kontroversielle lovindgreb efter lærerkonflikten i 2013. Et indgreb, som betød, at lærerne skulle undervise mere inden for den samme ramme (dvs. uden reduktion i andre arbejdsopgaver og uden mere forberedelsestid). Øget kvantitet vandt dermed over øget kvalitet.
Nu kan vi starte forfra, og anbefalingen må være ikke at lave flere skrivebordsreformer, men i stedet se på hvordan vi kan øge kvaliteten i folkeskolen. Og uden ekstra penge må buddet være at skære på kvantiteten for at øge kvaliteten.
Det er grunden til, at SF lokalt sammen med andre partier har argumenteret for at skære i skoledagens længde, men også årsagen til, at vi har støttet, at man i en periode helt skulle suspendere anvendelsen af nationale tests.
Ingen af delene kunne dog desværre samle politisk flertal i byrådet, men i december 2020 udsendte et enigt Børne- og uddannelsesudvalg et politisk signal til skolelederne, hvor vi understreger ”at omfanget og anvendelsen af test, udover det lovgivningsmæssigt [fastsatte], besluttes og drøftes decentralt” i ”en god dialog mellem ledelse, skolebestyrelser og fagprofessionelle”.
Jeg håber, at alle kommunens skoler i det kommende skoleår tager denne drøftelse samt diskussionen om hvordan man bruger mulighederne, som kom med justeringen af folkeskolereformen i 2019 (eksempelvis paragraf 16b), hvor man kan reducere i skoledagens længde til fordel for eksempelvis tolærerordninger.
