Niels Voetmann Jepsen, Spidskandidat for Det Radikale Venstre Horsens
Jeg var for nylig til vælgermøde på handicapområdet. Arrangeret, meget flot, af Danske Handicap Organisationer i Horsens.
Af Niels Voetmann Jepsen, Spidskandidat for Det Radikale Venstre Horsens
Byvangen 7, 8700 Horsens
Problemerne er mange og det er et område som har brug for at tænke nyt. Det var tydeligt på tilhørerne at man specielt måden man bliver mødt på hos kommunen, ikke er godt nok. Sagsbehandlerne har ikke tid nok og skifter for ofte.
Vi skal starte med at kigge på 2 ting
Forny sagsbehandlingen
De enkelte sagsbehandlere gør sit bedste, men mangler tiden til at komme tættere på den enkelte sag. De skal ud at møde det enkelte menneske. Et projekt i Aarhus som hedder “tættere på familien” ser meget spændende ud og bør kigges nærmere på her i Horsens. Se linket i kommentarerne. Dialogen med handicappede i Horsens er meget vigtigt her. De kender alle reglerne på området og har tingene tæt inde på livet. Så de, om nogen, kan rådgive kommunen i hvordan vi gør det bedre.
Ingen sager i ankestyrelsen
Klagesager koster kommunen tid, ressourcer og penge og for dem som klager er det en enorm psykisk byrde som kun fører til stress og mere bekymring. Ordet træls dækker det ikke. Enigheden til møderne blandt tilhørerne og politikkerne var stor – vi har for mange – kun Socialdemokratiet dristede sig til at sige at niveauet nok ikke var så højt alligevel. Jeg er uenig.
En korrekt sagsbehandling og antallet af klager hænger sammen som ærtehalm. Vi skal have indført en kultur som ikke vil acceptere klager. I dag er kulturen jo; “hvis du ikke er tilfreds så bare klag, men du skal vide det tager lang tid og du får sikkert ikke meget ud af det”
Konkret skal vi indse vi skal gøre det bedre og sætte os de mål som jeg har beskrevet ovenfor og så vil jeg have nedsat et opgaveudvalg bestående af handicappede, sagsbehandlere og byrådsmedlemmer med mål om at forbedre dette. Udvalget vil ikke komme til at løse alt i et hug, men vi skal jo starte et sted og et specifikt mål om at gøre sagsbehandlingen bedre og mere human er et godt sted at starte.
I løbet at relativt få år kommer den økonomiske fordel. Det store totale billede er jo, at folk som ikke har det godt, koster kassen for kommunen. Det er de handicappede selv men også deres pårørende. En værdig og god behandling i systemet gør også at man er mere “produktive borgere” og bidrager mere.
