Debat: At sikre sine børn tilknytning til nærområdet kan være svært!



Annette Schulz Jensen
Medlem af Det Konservative Folkeparti, Horsens

Det kan være en udfordring at være tilflyttere til Horsens og blive en del af lokalområdet, når pasningsgarantien 0-6 år skaber ulighed borgerne i mellem.

Af Annette Schulz Jensen
Medlem af Det Konservative Folkeparti, Horsens.

I Horsens kommune tilbyder man pasningsgaranti for børn 0-6 år. Det lever kommunen også op til. Man skal dog være opmærksom på som tilflyttere og nybagte forældre, at det ikke betyder, at du tilbydes en plads i nærområdet, og det distrikt du via sin adresse hører til. 

Hvor jeg forstår den frustration, man som forældre må opleve, når man gerne vil være en del af lokalområdet og har et stort ønske om, at ens barn skal gå i institution (vuggestue/børnehave) med områdets jævnaldrende. Derved kan der allerede inden skolestart skabes gode relationer børn og voksne imellem som uden tvivl kun vil være en fordel i et fremtidigt samarbejde skole/forældre/børn imellem. Frustrationen er ekstra stor, når man som forældre faktisk har overvejet, hvorfor man netop har valgt at bygge hus i et bestemt område.

Når der bygges og udvides i stor stil i kommunen, kræver det, at kommunen formår at tænke langsigtet også på pasningsområdet, så alle børn får lige muligheder til det lokale pasningsdistrikt uanset søskendefordel, om du har boet der længe eller er tilflytter.

Ærgerligt, at man så er førstegangsforældre OG tilflytter! -Så må du ”nøjes” med et pasningstilbud i et andet distrikt, uden garanti for før skolestart at vende tilbage til dit lokale distrikt - hverken til vuggestue eller børnehave.

Det mener jeg ikke er godt nok! Vil vi som kommune sikre vores børn en kontinuerlig og tryg start på livet i genkendelige rammer og tage godt imod tilflyttende børnefamilier, så skal de også tilbydes pasningstilbud i det distrikt, de tilhører. Endnu mere ærgerligt og frustrerende må det være, når man får barn nr. 2 og opdager, at der er søskendefordel i de enkelte institutioner - så er du som ”ny” ”dømt ude” - det betyder at man bliver nødt til at tænke strategisk i sit valg af institution fremfor, hvad der er bedst for barnet.

Det må Horsens kommune kunne gøre bedre.

Annette Schulz Jensen

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024