(Arkivfoto)
Der er noget der er større end en selv. Der er så meget af principiel karakter i denne partihoppersag om Birthe Knudsen, der vil beholde sin udvalgsposter trods partiskifte.
Af: Karina Kallehauge, Østbirk
Hvordan skal vi kunne overbevise og lære vores børn og unge om at en aftale er en aftale, fremmer denne sag politikkers omdømme, fremmer den tilliden til politikere, fremmer den forståelsen for et forpligtigende fællesskab.
I langt de fleste tilfælde er min erfaring, at der er flere måder at gøre det rigtige på, men i forbindelse med udvalgsposter ved en politikers partiskifte midt i en valgperiode har ALLE PARTIER i 2017 indgået en aftale om, at der kun er et rigtigt valg ved sådan et skifte.
Nemlig paragraf 12 løsningen der omhandler et etisk løfte om, at udtræder et medlem af byrådet eller skifter et medlem parti, besættes vedkommendes udvalgsposter og øvrige byrådsudpegede poster af det parti, som oprindeligt fik tildelt posterne under hensyntagen til medlemmets rettigheder jf. styrelsesloven.
Som jeg husker det er paragraffens tilblivelse i sin tid motiveret af et konkret tilfælde og med borgmesteren i spidsen, hvor et socialdemokratisk byrådsmedlem var i skilsmisseforhandlinger og skiftede til Radikale Venstre.
I dag er det så Birthe Knudsen der har valgt at være partihopper, efter at hun for tre måneder siden udtrådte af Venstre og blev løsgænger. Og nu har hun så valgt at træde ind i den socialdemokratiske byrådsgruppe og i forbindelse med dette skifte insisterer hun på at medtage og beholde Venstres udvalgsposter. Ved en skilsmisse er der ofte en afbalanceret bo-opgørelse, den er svær at få øje på i denne sag. Socialdemokratiet bakker hendes valg op trods det at Birthe Knudsen slet ikke er valgt ind i byrådet, men trådt ind som 1. suppleant, pga. Peder Stougaards desværre alt for tidlige død. Udvalgsposterne blev altså tildelt Venstres byrådsmedlem Peder Stougaard med hans 703 personlige stemmer ved 2017-kommunalvalget.
Socialdemokratiet bakker op om denne beslutning ved ikke aktivt at håndhæve og efterleve § 12 – etikken. At stå fast ved over for partihopperen at en fælles aftale netop indgået af nuværende politikere er et løfte alle har givet hinanden. Det betyder i praksis, at hvis partihopperen ikke ønske, at aflevere sine udvalgsposter, så må borgmesteren selvfølgelig også her gå forrest og sige at en aftale er en aftale. Oplyse om, at han fortsat rigtig gerne vil have hende med i Socialdemokratiet, men at vedkommende må vente med at blive medlem til næste valg medmindre vedkommende afgiver udvalgsposterne.
Det kan godt være at politik er de muliges kunst, men hvor lavt skal overlæggeren sættes? Denne partihoppersag bør ikke handle om for egen vinding skyld, men ganske enkelt om respekt for den indgået aftale § 12 samt respekt for byrådsmedlem Peder Stougaard og de 703 personer, der satte et kryds ved hans politiske ståsted og fairplay – respekt for et Horsens i moralsk balance med samarbejdet, etikken og visionen i behold.
Tak til Finn Gade Knudsen, Konservativ Lokalformand og Birgit Skovgaard, Talsmand for Maren Spliid Gruppen for at kaste lys på, at der findes noget, der er gældende uanset ens egen interesse og parti politik. Jeg har nærmest en forventning om at de øvrige partiformænd følger trop og bekender etisk kulør i denne principielle sag, så vi får vished om, at et løfte er et løfte.
Som jeg indledte med at skrive, så rejser denne sag flere principielle forhold og ikke mindst en grundlæggende værdidebat. Denne sag vil kunne anvendes som lærings- og værdicase og vil blive det. Jeg er spændt på at følge sagens udvikling eller afvikling.
