Af Ole Lund
Vestervænget 3, Tvingstrup
8700 Horsens
Medlem af DF i Horsens.
Vi må gerne gå til frisør, massør, fysioterapi, kiropraktor mv., som alle har tæt kontakt med deres kunder, uanset brug af værnemidler.
Vi går rundt i Ikea og Bilka, men fornuften med os, i forhold til de sundhedsmæssige anbefalinger, men Fitnesscenter… Nej forbudt og det selvom man kan træne hver for sig, på behørig afstand, spritte af konstant, lufte ud, undlade omklædning og bad…
Så er det lige en helt almindelig borger tænker videre…
Hvad med folkesundheden, hvor er den blevet af ???
ALLE ved hvor vigtigt det er, både fysisk og psykisk, at få motion og mange har brug for den professionelle vejledning og rådgivning, der gives i landets fitnesscentre. Alle fitnesscentre med respekt for sig selv, har jo i den grad styr på hygiejne og regler herfor. De ER klar til åbne.
Vi risikerer at fitnesscentrene går konkurs med dyb tragedie for de berørte ejere og deres personale, men sandelig også, at vores i forvejen hårdt belastede sygehusvæsen, bliver endnu mere belastet af kommende patienter med fysiske og psykiske skader, bare fordi træningen ikke bliver gennemført.
Fitnesscentre genererer i den grad folkesundhed, som er så vigtigt for rigtig mange mennesker og det er bare et faktum, at alle ikke kan løbe eller cykle en tur, men har behov for at komme i landets fitnesscentre under kyndig vejledning.
Jeg vil derfor opfordre regeringen og dets støttepartier til at revurdere deres opfattelse af om det ikke er sund fornuft og godt for den generelle folkesundhed, at åbne vores fitnesscentre snarest, selvfølgelig under kontrolleret sundhedsmæssige forskrifter.